Søgeresultater

Her kan du opsige dit medlemskab Vi håber du har haft stor gavn af mikrokogebogen.dk. Husk at du altid kan aktivere dit medlemskab igen, hvis du får brug for det. Det gør du helt simpelt ved at købe adgang igen. ​ Vi ønsker hele tiden at optimere vores indhold, så vi kan hjælpe så mange som muligt, så godt som muligt. Din feedback er derfor meget værdifuld. Vi har registreret din opsigelse, tak for nu ! Du modtager en bekræftelse på mail. Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale mikrokogebogen.dk til en studiekammerat ? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ikke sandsynligt Luk vindue Meget sandsynligt Hvorfor opsiger du?* arrow&v Opsig mit medlemskab Udfyld alle felter med *. Kontakt os på mikrokogebogen@gmail for hjælp. Email er ikke korrekt. Du skal taste den email, der tilhører din bruger

Velkommen til vores side om mikroøkonomi! Du er nu godt på vej Herunder finder du en oversigt over sidens indhold. De understregede opskrifter er gratis og kan frit tilgås. Ønsker du adgang til alle opskrifterne, kan du få adgang her Har du allerede en bruger, så log ind her Hvilke studier kan bruge mikrokogebogen.dk? Gå til første kapitel Læs anvendelsesguide 0. Generelt 0.1. Sådan bruger du MikroKogeBogen.dk 0.2. Formelsamling 0.3. Matematik kursus 2. Forbrugerteori Oversigt over forbrugsvalg 2.1 Marginalnytter og MRS 2.2 Optimalt forbrugsvalg - Imperfekte substitutter 2.3 Perfekte substitutter 2.4 Perfekte komplimenter 2.5 Illustration af indifferenskurver 2.6 Illustration af budgetlinjer 2.7 ICC-kurven 2.8 Udledning af Engelkurver 2.9 PCC-kurven 2.10 Udledning af efterspørgselskurver 2.11 Indkomst- og substitutionseffekt 2.12 Lagrange metoden 4. Omkostninger 4.1 Beregning af omkostningsfunktioner 4.2 Illustration af omkostningsfunktioner 4.3 Sammenhæng mellem AC og MC 4.4 Sunk costs 4.5 Opportunity costs samt Accounting- & Economic costs 6. Monopol 6.1 Profitmaksimering 6.2 Prisloft 6.3 Lerner Index 6.4 Naturligt monopol 6.5 Prisdiskriminering af 1. grad 6.6 Prisdiskriminering af 2. grad 6.7 Prisdiskriminering af 3. grad når MC ikke er konstant 6.8 Prisdiskriminering af 3. grad når MC er konstant 8. Monopolistisk konkurrence 8.1 Ligevægt på kort sigt 8.2 Ligevægt på lang sigt 8.3 Monopolistisk konkurrence vs. fuldkommen konkurrence 10. Velfærd & Generel Ligevægt 10.1 Forbrugeroverskud (CS) 10.2 Producentoverskud (PS) 10.3 Dødvægtstab (pga. markedet) 10.4 Dødvægtstab (pga. skat/afgift) 10.5 Dødvægtstab (pga. tilskud) 10.6 Edgeworth Box - Generel ligevægt 10.7 Pareto optimalitet - Generel ligevægt 12. Asymmetrisk information 12.1 Adverse Selection 12.2 Moral Hazard 12.3 Signalering & screening 1. Udbud og efterspørgsel 1.1 Markedsligevægt 1.2 Illustration af efterspørgsels- og udbudskurver 1.3 Opkrævning af skat / afgift 1.4 Tilskud fra staten 1.5 Samlet markedsefterspørgsel og -udbud ved identiske forbrugere / virksomheder 1.6 Samlet markedsefterspørgsel ved forskellige efterspørgselsfunktioner 1.7 Samlet markedsudbud ved forskellige udbudsfunktioner 1.8 Udbudets priselasticitet 1.9 Efterspørgslens priselasticitet 1.10 Indkomstelasticitet 1.11 Krydspriselasticitet 1.12 Samlede forbrugsudgifter 1.13 Prisloft 1.14 Prisgulv 3. Produktionsteori 3.1 Marginalprodukter og MRTS 3.2 Optimal kombination af input - Imperfekte substitutter 3.3 Perfekte substitutter 3.4 Perfekte komplementer 3.5 Produktion på kort vs. lang sigt 3.6 Skalaafkast 3.7 Loven om faldende marginalprodukt 3.8 Illustration af isokvanter 3.9 Illustration af isokostlinjer 5. Fuldkommen konkurrence 5.1 Profitmaksimering og ligevægt på kort sigt 5.2 Profitmaksimering og ligevægt på lang sigt 5.3 Effekt af fast tilskud fra staten 5.4 Effekt af styktilskud fra staten 7. Oligopol 7.1 Cournot duopol når virksomhederne er ens 7.2 Cournot duopol når virksomhederne er forskellige 7.3 Bertrand duopol 7.4 Stackelberg duopol 7.5 Karteller 9. Spilteori og strategisk adfærd 9.1 Dominerende strategier 9.2 Nash ligevægte 9.3 Chicken game (flere nashligevægte) 9.4 Fangernes Dilemma 9.5 Regulering - betydning af bøder 11. Usikkerhed 11.1 Oversigt - Risikopræferencer 11.2 Forventet værdi (EV) 11.3 Forventet nytte (EU) 11.4 Risikopræmie (forsikring) 11.5 Varians og standardafvigelse 13. Eksternaliteter 13.1 Afgifter - offentlig løsning på eksternaliteter 13.2 Coase Teoremet - privat løsning på eksternaliteter 13.3 Offentlige goder 13.4 Samlet betalingsvillighed for offentlige goder MikroKogeBogen © - Indholdsfortegnelse - Mikroøkonomi

Cookies Politik ​ 1. Dataansvarlig MKB Undervisning IVS CVR. nr.: 39061074 Holger Danskes Vej 23 2000 Frederiksberg Email: mikrokogebogen@gmail.com ​ 2. Vores formål med anvendelse af Cookies ​ MKB Undervisning anvender cookies til at måle og følge adfærd på vores hjemmeside. Det gør vi for at analysere og forbedre vores produkter og services at sikre at vores login system fungerer korrekt at måle på og optimere effekten af vores annoncering ​ 3. Hvad er en cookie? ​ En cookie er en tekstfil, som indeholder en lille mængde data, der lagres i den browser, du benytter, når du besøger vores hjemmeside ​ 4. Hvilke cookies anvender vi på vores hjemmeside? ​ Vi anvender Google Analytics til at indsamle data omkring brug af vores hjemmeside. Vi anvender Sentrylogin som vores loginsystem. Den cookie der lagres i denne forbindelse, er for at genkende, at du er logget ind. Det er nødvendigt for at systemet fungerer. Vi anvender Facebook Pixel, som måler adfærden fra Facebook annonceringer til og på vores hjemmeside. Vores hjemmeside leverandør (WIX), anvender ligeledes cookies. ​ 5. Sletning eller blokering af cookies ​ Du kan til enhver tid både slette, blokere eller begrænse cookies i din browsers indstillinger. Hvordan du gør, kan være lidt forskelligt fra browser til browser, men du kan hurtigt finde vejledning i browserens hjælpemenu eller ved en Google søgning. Du skal være opmærksom på, at hvis du ændrer dine cookies indstillinger og blokere eller begrænser anvendelsen af cookies, kan det betyde at nogle funktioner på vores side ikke fungerer og at du ikke vil kunne logge ind.

Hvem er vi? Mads Schøsler Medstifter Cand.merc. Management of Innovation and Business Development på CBS. 3 års undervisningserfaring på CBS i Mikroøkonomi 2 års undervisningserfaring hos MentorDanmark i managerial economics, mikroøkonomi og matematik Henrik Islann Farbøl Medstifter Cand.merc. Management of Innovation and Business Development på CBS. 7 års undervisningserfaring på CBS i Mikroøkonomi 2 års undervisningserfaring hos MentorDanmark i matematik Om MikroKogeBogen HISTORIEN Udviklet på baggrund af interaktion med mere end 500 studerende Igennem vores år som instruktorer i mikroøkonomi på CBS har vi oplevet, hvordan studerende ofte bruger over 1000 kr. på supplerende kurser og kompendier. Vi har også oplevet, hvordan de efterfølgende kommer til os med stor frustration og ikke føler, at de har rykket sig særlig meget. Vi har derfor i løbet af årene snakket meget med de studerende, for at afdække hvad det egentlig er, som de har brug for til at supplere undervisningen med. Den historie vi hører igen og igen er, at de supplerende kurser og kompendier er gode til at forklare teorien på en nem måde. Det er imidlertid ikke kun teorien de har brug for at få forklaret igen, det er den praktiske fremgangsmåde til at løse opgaverne, de mangler. Vi begyndte derfor at indføre trin-for-trin opskrifter i undervisningen til hver opgavetype. Vi lyttede til feedbacken fra de studerende og finpudsede opskrifterne løbende. Det viste sig at opskrifterne ramte plet, i forhold til de studerendes behov, og vi besluttede derfor at samle dem alle sammen online. De mange samtaler og oplevelser har nu resulteret i MikroKogeBogen.dk, som fokuserer på de studerendes behov for en praktisk vejledning, som de kan sidde med, mens de løser opgaver og øver sig. Pointen er netop, at man kun kan blive bedre til mikroøkonomi ved at træne opgaveløsning, da det oftest er det man skal gøre til eksamen. Meningen med MikroKogeBogen er herudover, at hvis man skal supplere undervisningen med noget, bør det ikke koste en formue. Prisen er derfor sat lavt, mens værdien er helt i top. VISIONEN Vi vil bygge bro mellem teori og praktisk opgaveløsning, så alle kan være med Vi mener at alle studerende skal kunne klare sig godt til eksamen i mikroøkonomi uden at betale for dyre kurser. Feedback fra studerende har lært os, at kurser, kompendier og lærebøger ikke direkte hjælper dem til at blive bedre til at løse selve opgaverne, men snarere giver et teoretisk indblik. Den metode som hjælper studerende til at blive skarpe til eksamen, er derimod gennem struktureret praktisk opgavetræning. Derfor har vi lavet MikroKogeBogen, som fokuserer på den praktiske træning i opgaveløsning, som netop er det der skal til for at få en god karakter til eksamen. Vi skifter fokusset fra teori til praksis! KONCEPTET MikroKogeBogen er opbygget således, at de nødvendige færdigheder bygges op fra bunden. Læringsprocessen starter med et grundlæggende matematik afsnit, der lærer dig det matematik, du skal kunne for at løse opgaverne. Herefter kan du gradvist træne dig igennem hvert enkelt emne og opgavetype med opskrifter, der trin-for-trin gennemgår løsningerne. Fokus er på den praktiske opgaveløsning, men du lærer samtidig teorien bag. Teorien er integreret i opskrifterne, så der løbende er forklaringer til løsningerne. Teorien er således skåret helt ind til benet, så kun det vigtigste for løsningen af opgaven er med. Hertil kommer vores spørg-om-hjælp feature. Med denne kan du altid sende os dine spørgsmål og få hurtigt svar, således at du ikke sidder fast i din opgaveløsning.

Kontakt os! Har du spørgsmål eller feedback? Send os en besked direkte ved hjælp af formularen til højre, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Giv os ligeledes besked, hvis du oplever problemer med siden. Husk at tjekke dit spamfilter, hvis du ikke har hørt tilbage fra os. Vi ønsker at imødekomme de studerendes behov og modtager derfor al feedback med stor taknemmelighed. Navn Email Emne Besked Tak for din besked! Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så kan beskeden være havnet i dit spamfilter. Send Mangler vi en opskrift? Savner du en opskrift til et bestemt emne eller en bestemt opgavetype så anvend nedenstående formular. Vi forsøger løbende at imødekomme ønsker fra vores brugere! Din ønske er nu sendt. Tak for din feedback! Send

Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Ekstraopgave 1.3.1 Mikroøkonomi - 1.3 Opkrævning af skat / afgift Denne opskrift lærer dig at beregne ligevægtspris og mængde på et marked, når producenterne er blevet pålagt en afgift. Det bliver som regel kaldt en tax, stykskat eller lignende, men egentlig kender vi det i vores hverdag som moms. Derfor vil denne skat være pålagt producenten – det vil sige, at det er sælgers opgave at indkræve skatten, og betale den videre til staten, fremfor forbrugerens. I teorien kunne det godt gøres, så det var forbrugerens ansvar, men det er mere et tankeeksperiment. I virkeligheden er de fleste af sådanne afgifter pålagt procentvis, hvor f.eks. moms er 25% oveni varens pris. I mikroøkonomi er det dog i form af en fast afgift (flat tax), at vi oplever sådanne opgaver, fordi det er nemmere at regne. Gennemgang inkl. regneeksempel På et marked er den inverse efterspørgsel: P=100-2Q Udbuddet er givet ved: Q= -10+2P Staten opkræver en stykafgift på 20, som pålægges producenten. Spørgsmål a) Hvad bliver ligevægtspris og –mængde? Spørgsmål b) Hvilken pris modtager producenten efter afgiften er betalt til staten? Trin 1: Find den inverse udbuds- og efterspørgselskurve, så P er isoleret, hvis ikke dette er gjort i forvejen Efterspørgslen er allerede på invers form, så der behøver vi ikke gøre mere. For udbudskurven får vi ved ligningsløsning isoleret P: Løsningen kort fortalt Trin 1: Find den inverse udbuds- og efterspørgselskurve, så P er isoleret, hvis ikke dette er gjort i forvejen Trin 2: Tillæg afgiften den inverse udbudskurve Trin 3: Sæt udbud lig efterspørgsel og løs for P & Q. Husk! Den pris (P) du finder, er hvad forbrugeren betaler, men producenten modtager kun P – stykafgiften, da afgiften jo skal betales videre til staten. Trin 2: Tillæg afgiften den inverse udbudskurve Vi tillægger afgiften det inverse udbud, da det er producenten den pålægges iflg. opgaven, men det er også det, der oftest bruges i praksis (f.eks. med moms). Producenten må nu udbyde varen til en højere pris, da den bliver pålagt en afgift. Grafisk viser det sig ved, at udbudskurven parallelforskydes opad med præcis størrelsen af afgiften. Dvs. at afstanden mellem den gamle og nye udbudskurve altid er lig med afgiften, i vores tilfælde 20. Det kan tydeligt ses ved at kigge på skæringen med Y-aksen. Hvor den gamle ramte i 5, skærer den nye udbudskurve Y-aksen i 25. Nedenfor er situationen illustreret: Trin 3: Sæt udbud lig efterspørgsel og løs for P & Q Husk! Den pris (P) du finder, er hvad forbrugeren betaler, men producenten modtager kun P – stykafgiften, da afgiften jo skal betales videre til staten Vi sætter det nye inverse udbud lig den inverse efterspørgsel og isolerer Q: Dette Q indsættes i det (nye) inverse udbud (eller -efterspørgsel): Ligevægtsprisen (den som forbrugeren betaler) er altså 40, mens ligevægtsmængden er 30. Dermed er der svaret på spørgsmål a) For at svare på spørgsmål b) trækker vi stykafgiften fra prisen og får Producenten modtager således en pris på 20. Løsningen er vist grafisk nedenfor. Den lyseblå kurve viser udbudet uden en pålagt stykafgift, mens den mørkeblå kurve viser udbudet efter producenterne er blevet pålagt stykafgiften. Vi anbefaler at du træner fremgangsmåden en masse gange, indtil du kan den i hovedet. Klik på knappen til højre for at få en ny opgave at øve dig på: Ekstraopgave 1.3.1 MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Opkrævning af skat / afgift

500 Terry Francois Street San Francisco, CA 94158 error Betal

Vælg et tal Tak for dit input! Luk boksen ved at klikke på krydset i højre hjørne Send Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale MikroKogeBogen.dk til en ven? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ikke sandsynligt Meget sandsynligt

Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Mikroøkonomi - 1.2 Illustration af efterspørgsels- og udbudskurver Denne opskrift lærer dig at illustrere efterspørgsels- og udbudskurver Ofte bliver vi bedt om at illustrere udbud og efterspørgsel, gerne i kombination med at udregne, hvor disse skærer hinanden – altså markedsligevægten (Se opskrift 1.1 Markedsligevægt ). Der kan være mange måder at gøre dette på, men vi vil vise en nem version, der altid er brugbar. Med denne metode isolerer vi altid P, da det er denne der afmærkes op ad Y-aksen, hvilket er det man er vant til at tegne efter, når man f.eks. tegner grafer i sin matematikundervisning. Dermed får vi en funktion, der ligner den traditionelle funktion for en ret linje: Nemlig: Hvis du er lidt usikker på teorien omkring rette linjer, f.eks. hvad vi mener når vi snakker om konstanterne a og b igennem opskriften, så se afsnittet om rette linjer i opskrift "0.3 Matematik kursus" for en genopfriskning. Gennemgang inkl. regneeksempel På et marked er den inverse efterspørgsel: P=100-2Q Udbuddet er givet ved: Q= -10+2P Spørgsmål a) Illustrer kurverne i et pris-mængde diagram Trin 1: Sæt funktionerne på invers form (isoler P), hvis ikke dette er gjort i forvejen Når man taler om at sætte funktionen på invers form, betyder det blot at vi isolerer P i funktionen. Det modsatte af invers form er den "normale" form, hvor det er Q, der er isoleret. I opgaven er udbudskurven givet i dens normale form. For at sætte udbudskurven på invers form, isolerer vi således P ved almindelig ligningsløsning: For efterspørgselskurven behøver vi ikke gøre noget, da den i opgaven allerede er givet i dens inverse form. Hvis den var givet i dens normale form, ville vi isolere P på samme måde som ovenfor. Trin 2: Find efterspørgslens skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse efterspørgselsfunktion Når vi ser på vores inverse efterspørgsel (P=100-2Q), er skæringen med P-aksen den konstant, som ikke er ganget på Q’et. I dette tilfælde er det altså 100. Det er fordi at skæring med P-aksen, altid findes der hvor Q-aksen er 0 og i vores tilfælde er P = 100 når Q = 0 (P = 100 – 2∙0 = 0) Vi indtegner skæringspunktet i et pris-mængde diagram (et koordinatsystem hvor prisen P er op ad y-aksen og mængden Q er ud ad x-aksen): Løsningen kort fortalt Trin 1: Sæt funktionerne på invers form (isoler P), hvis ikke dette er gjort i forvejen Trin 2: Find efterspørgslens skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse efterspørgselsfunktion Trin 3: Find skæringen med Q-aksen ved at dividere konstanten (b) med hældningen (a) på den inverse efterspørgsel og forbind skæringspunkterne Trin 4: Find udbuddets skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse udbudsfunktion Trin 5: Tegn udbuddet ved at lade P stige med hældningen (a) i den inverse udbudsfunktion for hver gang Q stiger med 1 Trin 6: Afmærk skæringen mellem de to funktioner Klik her for samlet illustrationsguide Trin 3: Find skæringen med Q-aksen ved at dividere konstanten (b) med hældningen (a) på den inverse efterspørgsel og forbind skæringspunkterne Vi finder skæringen af Q-aksen med et smart trick, der er nemt at huske. Vi viser lige, hvorfor det er smart: Ud fra vores formel P = 100 – 2∙Q skal vi have fundet Q, når P = 0, fordi at skæring med Q-aksen altid findes der, hvor P er 0. Vi sætter derfor P til 0 og isolerer Q: Den sidste udregning vi lavede var altså 100/2, nemlig at dividere konstanten (b) med hældningen (a). Husk dog at det skal være den numeriske værdi af hældningen, dvs. uden minusset. Så vi kan altså generelt finde skæring med Q-aksen hurtigt ved blot at dele konstanten med størrelsen af hældningen. Vi indtegner nu skæringspunktet med Q-aksen og forbinder det med skæringspunktet på P-aksen, og vi har således illustreret efterspørgselskurven: Trin 4: Find udbuddets skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse udbudsfunktion Skæringen med P-aksen i vores inverse udbudsfunktion (P = 0,5Q + 5) er konstanten. Det er selvfølgelig efter samme logik som ved efterspørgselsfunktionen, altså er P = 5 når Q = 0. Det afmærkes på P-aksen således: Trin 5: Tegn udbuddet ved at lade P stige med hældningen (a) i den inverse udbudsfunktion for hver gang Q stiger med 1 Hældningen i udbuddet er 0,5 (det tal der er ganget med Q i den inverse efterspørgsel), hvilket betyder, at hver gang vi går én til højre ud af Q-aksen, så går vi ½ op af P-aksen. Det kan være lidt besværligt at tegne dette når hældningen er et lille tal, men så kan man vælge at gå ud af Q-aksen i større spring. F.eks kan vi vælge at gå 10 ud af Q aksen, hvorved vi hver gang så må gå 5 op af P-aksen (idet 0,5∙10 = 5). Hvis vi gør dette kan vi afmærke punkterne og tegne grafen (se grafen nedenfor). Hvis du vil spare lidt tid, kan du ofte nøjes med at finde P-værdien for udbudet, der hvor efterspørgslen skærer Q-aksen. I vores tilfælde var efterspørgslens skæring med Q-aksen 50, og hvis vi indsætter 50 i stedet for Q i udbudsfunktionen, får vi: Nu kan vi blot tegne en ret linje fra udbudets skæring med P-aksen og ud til punktet (50,30), og så har vi illustreret udbudsfunktionen pænt sammen med efterspørgslen. I grafen nedenfor kunne vi altså være nøjedes med at forbinde skæringspunktet med P-aksen (0,5) og det sidste punkt (50,30) for at illustrere udbudskurven: Trin 6: Afmærk skæringen mellem de to funktioner Hvis vi har været super præcise til at tegne, vil skæringen mellem udbud og efterspørgsel kunne aflæses på vores graf, men da vi ofte illustrerer en ligevægt efter at have udregnet den (og en illustration sjældent bliver helt perfekt), kan vi ligeså godt bruge vores udregningsmetode som demonstreret i opskrift 1.1 Markedsligevægt . Altså, har vi sat udbud lig efterspørgsel og fundet P og Q, er det disse der skal markeres i vores illustration (se grafen nedenfor). Her viser vi blot udregningen, men se opskrift 1.1 for en detaljeret gennemgang af metoden. Udbudet er P = 0,5Q + 5 og efterspørgslen er P = 100 - 2Q. De to funktioner sættes lig hinanden, og Q og P beregnes: SAMLET ILLUSTRATIONSGUIDE: I illustrationsguiden nedenfor er graferne samlet inkl. beskrivelser. Klik på højrepilen for næste step i illustrationen eller klik på billedet for at forstørre: 1. Find efterspørgslens skæring med P-aksen 2. Find efterspørgslens skæring med Q-aksen og forbind med skæringspunktet på P-aksen 3. Find udbudets skæring med P-aksen 4. Forbind udbudets skæring med P-aksen med en eller flere andre punkter 5. Marker ligevægten som findes i grafernes skæringspunkt MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Illustration af efterspørgsels- og udbudskuver

1/1 Velkommen! Glemt kodeord? Log ind Gå til indhold Min konto Der skete en fejl Ny bruger?

Tilbage til opskrift 1.4 Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Mikroøkonomi - Ekstraopgave 1.4.1 Tilskud fra staten (subsidie) Denne opskrift er en lidt mindre detaljeret version af opskrift 1.4 Tilskud fra staten (subsidie). Du skal igennem de samme trin, men tallene er nye. Den er således ment som en ekstraopgave til at øve fremgangsmåden. Gennemgang inkl. regneeksempel På et marked er efterspørgslen givet ved Q=120-2P og udbuddet givet ved Q = -10+P Staten giver et styktilskud på 10, som producenten modtager. Spørgsmål a) Hvad bliver ligevægtspris og –mængde? Spørgsmål b) Hvilken pris modtager producenten efter tilskuddet er betalt af staten? Trin 1: Find den inverse udbuds- og efterspørgselskurve, så P er isoleret, hvis ikke dette er gjort i forvejen Efterspørgsel: Udbud: Løsningen kort fortalt Trin 1: Find den inverse udbuds- og efterspørgselskurve, så P er isoleret, hvis ikke dette er gjort i forvejen Trin 2 : Træk tilskuddet fra den inverse udbudskurve Trin 3: Sæt udbud lig efterspørgsel og løs for P & Q.Husk: den pris (P) du finder, er hvad forbrugeren betaler, mens P + tilskuddet er hvad producenten modtager, da tilskuddet betales til producenten. Trin 2: Træk tilskuddet fra den inverse udbudskurve I denne opgave er det producenten, der modtager tilskuddet, hvilket også er det, der oftest bruges i praksis. Vi trækker tilskuddet fra det inverse udbud for at få den nye inverse udbudsfunktion Producenten kan nu udbyde varen til en lavere pris, da den modtager et tilskud. Grafisk viser det sig ved, at udbudskurven forskydes nedad med præcis størrelsen af tilskuddet. Se figur i bunden Trin 3: Sæt udbud lig efterspørgsel og løs for P & Q Husk: den pris (P) du finder, er hvad forbrugeren betaler, mens P + tilskuddet er hvad producenten modtager, da tilskuddet betales til producenten. Vi sætter det nye inverse udbud (P=Q) lig den inverse efterspørgsel og isolerer Q: Dette Q indsættes i det inverse udbud (eller –efterspørgsel) for at beregne P: Ligevægtspris og mængde bliver således 40. Dermed er der svaret på spm. a). For at svare på spm. b) lægger vi styktilskuddet til prisen og får Producenten modtager altså 40 kr. fra forbrugeren og 10 kr. i tilskud fra staten. I alt bliver det 50 kr. Løsningen er vist grafisk nedenfor. Den blå kurve viser udbuddet før styktilskuddet er givet (og dermed den pris producenten modtager). Den røde kurve viser udbuddet efter styktilskuddet er givet (og den pris forbrugeren betaler) MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Tilskud fra staten (subsidie)

Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Mikroøkonomi - 1.11 Krydspriselasticitet Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med krydspriselasticitet. Krydspriselasticiteten fortæller: ”Hvor mange procent falder eller stiger den efterspurgte mængde af det pågældende gode, når prisen på et andet gode stiger med én procent?” Eller omvendt (hvor meget efterspørgslen stiger/falder, når prisen på det andet gode falder). Det tal, man får som resultat, viser, om forbrugerne ser goderne som at være substitutter eller komplementer. Hvis krydspriselasticiteten er positiv er de substitutter , og man køber mere af det ene, hvis det andet bliver dyrere. Hvis den er negativ, er de komplementer , og man køber mindre af det ene (faktisk dem begge), hvis det andet bliver dyrere. Fremgangsmåden for denne er nøjagtigt som priselasticitet, det er bare andre tal der bruges. Formlen for krydspriselasticitet er: Læg mærke til at mængden Q er for det gode, der er i fokus, hvor Px er prisen på det andet, ”krydsede”, gode. Krydspriselasticitet har ikke noget symbol, men her kalder vi den Ex . I formlen har vi to elementer, som er vigtige at forstå – det er lidt samme koncept som i 1.8 Udbuddets Priselasticitet , men med følgende undtagelse: Den første brøk, ∆Q/∆Px , viser ændringen i mængde ved ændringen i pris på det andet gode. Dette tal kan vi dog ikke aflæse på efterspørgslens graf, da de to variable på akserne hedder P og Q frem for Px (Px antages normalt at være holdt konstant, når vi regner efterspørgsel). Vi viser, hvordan brøken skal regnes i opskriften, men vigtigt omkring denne er at den altid er konstant. Den anden brøk, Px /Q , er et udtryk for forholdet mellem prisen på det andet gode og mængden af godet som er i fokus. Dette forhold ændrer sig langs efterspørgselskurven, hvilket betyder at elasticiteten også vil ændre sig og dermed være forskellig fra punkt til punkt. Der er to standard opgaver i forhold til krydspriselasticitet: Find Ex ved et givet Px (og/eller Q). Find Px (og/eller Q) ved en givet Ex . Fremgangsmåden er nogenlunde den samme for begge typer opgaver. Gennemgang inkl. regneeksempel Efterspørgslen på et marked er givet ved: Spørgsmål a) Find mængde og prisen Px ved krydspriselasticiteten Ex =0,5 og prisen P=20. NB: i disse opgaver vil variable som P være angivet, da der ellers vil være for mange ubekendte. Skulle de ikke være givet, vil de stå som variable i dit endelige resultat. Trin 1: Differentier efterspørgselsfunktionen i forhold til Px for at finde ∆Q/∆Px Den differentierede efterspørgsel i forhold til Px (∆Q/∆Px ) er ofte bare det tal, der er ganget på Px , men er Px opløftet en anden potens end 1, (f.eks. hvis Px er opløftet i anden), skal vi huske at bruge de rigtige regneregler for differentiering (se evt. 0.3 Matematik kursus ). Her er det altså ligetil, da Px er opløftet i 1: Løsningen kort fortalt Trin 1: Differentier efterspørgselsfunktionen i forhold til Px for at finde ∆Q/∆Px Trin 2: Byt Q i formlen for elasticitet ud med udtrykket for Q i efterspørgselsfunktionen, så P x og E x bliver de eneste variable i funktionen. Trin 3: Indsæt det givne P x eller elasticitet fra opgaven og isoler den ønskede variabel. Bemærk, at hvis den inverse efterspørgsel er givet (her ville det være P=50-0,5Q+2Px ), skal Q isoleres før vi kan differentiere. Trin 2: Byt Q i formlen for elasticitet ud med udtrykket for Q i efterspørgselsfunktionen, så Px og Ex bliver de eneste variable i funktionen Vi bruger formlen for elasticitet: hvor vi allerede har fundet den første del (∆Q/∆Px ) i Trin 1. Vi har i opgaven fået givet at P=20, og vi kan derfor indsætte 20 i stedet for P i efterspørgslen. Vi indsætter samtidigt den højre side af efterspørgselsfunktionen (Q=100-2P+4Px ) i stedet for Q: Trin 3: Indsæt det givne Px eller elasticitet fra opgaven og isoler den ønskede variabel. Hvis Px var givet i opgaven så skulle dette sættes ind og udregningen var ligetil. Her er vi givet den svære version, hvor Ex er givet, hvorfor der skal lidt mere udregning til. Vi får givet i opgaven at krydspriselasticiteten (Ex ) = 0,5 som indsættes på Ex ’s plads, hvilket giver: Vi ganger 4 op i tælleren og ganger herefter igennem med hele nævneren (husk at sætte parentes): Der ganges ind i parentesen (husk fortegnene): Px isoleres ved at samle alle Px ’erne på samme side: Vi er også blevet bedt om at finde Q, så det fundne Px , , samt prisen som vi fik givet i opgaven (P=20), indsættes i efterspørgslen (Q=100-2P+4Px ). Derved får vi: Derved fandt vi svaret på Spørgsmål a) at prisen på den anden vare er Px =15 og mængden på varen i fokus er Q=120, når krydspriselasticiteten er 0,5 MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Krydspriselasticitet