Mikroøkonomi - 4.4 Sunk costs
Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med sunk costs.
Sunk Costs er per definition de allerede afholdte omkostninger, der ikke kan genvindes. Vi bruger dette begreb i mikroøkonomi til at minde os om, at vi skal glemme disse omkostninger i vores fremadrettede beslutningstagen, og kun fokusere på de omkostninger vi kan ændre på – nemlig dem i fremtiden, som ikke er låst fast på kontrakter (avoidable- eller prospective costs).
Gennemgang inkl. regneeksempel
Dansk Radio vil bygge et nyt hovedkvarter, PR-byen, og ansætter ingeniørfirmaet HORSI til at stå for projektet.
Værdien af det nye hovedkvarter anslås til 4.000.000 kr. og opførslen vil koste 3.000.000 kr. Konstruktionen begynder i 1999.
5 år inde i byggeriet (2004), da de første 2.000.000 kr. var brugt, fandt man ud af at byggeriet ville koste yderligere 1.200.000. Man fortsatte dog projektet.
To år (2006) og 1.000.000 kr. senere varsles en budgetoverskridelse på yderligere 600.000 kr. Projektet fortsættes og færdiggøres endelig.
Spørgsmål a) Forklar begrebet sunk cost og hvordan det er relevant i dette projekt.
Spørgsmål b) Vurder om investeringsbeslutningerne i hhv. 1999, 2004 og 2006 var korrekte ud fra de på det tidspunkt tilgængelige informationer.
Trin 1: Forklar begrebet Sunk Costs. I denne forklaring skal indgå at omkostningerne er afholdte, ikke kan genvindes og ikke må tages i betragtning ved beslutningstagen fremadrettet
Sunk costs er omkostninger der allerede er afholdt, dvs. penge der allerede er betalt eller er bundet op i kontrakter der ikke kan brydes. Dermed kan de ikke genvindes og de bør derfor udelades fra betragtninger om fremtidige investeringer.
Løsningen kort fortalt
Trin 1:
Forklar begrebet Sunk Costs. I denne forklaring skal indgå at omkostningerne er afholdte, ikke kan genvindes og ikke må tages i betragtning ved beslutningstagen fremadrettet
Trin 2:
Identificer hvilke omkostninger der er ”låst” fremadrettet (f.eks. kontrakter der ikke kan ophæves) eller allerede er betalt – disse er dine sunk costs
Trin 3:
Når sunk costs er udeladt, kan udbyttet ved en investering beregnes som: mulige indtægter – undgåelige omkostninger (avoidable costs)
For et byggeprojekt som PR-byen, bliver sunk costs relevante ved budgetoverskridelser. Hver gang der er en sådan, skal man overveje om det kan betale sig at fortsætte. I denne overvejelse må penge der allerede er brugt ikke indgå i betragtningen, kun hvor meget der skal bruges i fremtiden (inkl. budgetoverskridelserne), og hvad man mener at få ud af det.
Trin 2: Identificer hvilke omkostninger der er ”låst” fremadrettet (f.eks. kontrakter der ikke kan ophæves) eller allerede er betalt – disse er dine sunk costs
1999: ingen penge er låst i projektet, da kontrakten med HORSI sandsynligvis kan ophæves.
2004: 2.000.000 kr. er brugt og er dermed en sunk cost.
2006: 3.000.000 kr. er brugt i alt og er dermed en sunk cost.
Trin 3: Når sunk costs er udeladt, kan udbyttet ved en investering beregnes som: mulige indtægter – undgåelige omkostninger (avoidable costs)
I besvarelsen af spørgsmål c) skal vi vurdere beslutningerne, der blev truffet undervejs i forløbet.
1999: Udbyttet af investeringen er i udgangspunktet 4.000.000 – 3.000.000 = 1.000.000 kr. Det er dermed en god investering.
2004: Vi glemmer de første 2.000.000 kr., da de er sunk costs, og fokuserer kun på fremtidig omkostning og indtjening. Projektet vil stadig være 4.000.000 værd ved færdiggørelse (men intet værd hvis projektet stopper) og de undgåelige omkostninger er nu det oprindelige budget, minus de penge der allerede er brugt, plus budgetoverskridelsen: 3.000.000 – 2.000.000 (sunk cost) + 1.200.000 = 2.200.000 kr.
Dermed er værdien af at færdiggøre projektet 4.000.000 – 2.200.000 = 1.800.000 kr. og det er stadig en korrekt beslutning at fortsætte.
2006: Projektet er stadig 4.000.000 værd og vi glemmer nu de første 3.000.000 kr. (som egentlig var det oprindelige budget), da de alle er brugt. De undgåelige omkostninger er nu budgetoverskridelserne på 600.000 + 1.200.000 = 1.800.000 kr. Igen er det en korrekt beslutning at fortsætte projektet, da man ved at bruge de yderligere 1.800.000 opnår værdien 4.000.000.
Dermed var hver beslutning egentlig korrekt ud fra de givne omkostninger, selvom man allerede ved første budgetoverskridelse kunne se at den samlede værdi af investeringen i sidste ende ville være negativ: 4.000.000 – 3.000.000 – 1.200.000 = -200.000 kr. Ved hvert trin havde yderlig investering dog en positiv værdi, fordi de forrige omkostninger (sunk costs) ikke skal tælles med.
Set i bakspejlet var det dog ikke en god investering, da man endte med at betale 3.000.000 + 600.000 + 1.200.000 = 4.800.000 kr. for et projekt, der var 4.000.000 kr. værd.
Havde Dansk Radio vidst dette på forhånd, havde de ikke lavet investeringen. Om HORSIs oprindelige estimat på 3.000.000 kr. så blev leveret på baggrund af deres oprindelige overbevisning, eller de bevidst udnyttede konceptet omkring sunk costs, er ikke til at vide.
MikroKogeBogen © - Sunk costs - Mikroøkonomi