Mikroøkonomi - 12.1 Adverse Selection
Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med advers selektion (Adverse Selection).
Når der er asymmetrisk information mellem to parter, betyder det at den part med mere information har incitament til at tilbageholde informationen eller misinformere den anden part, for at indgå en kontrakt til egen fordel. Adverse Selection er altså et præ-kontraktuelt fænomen; det omhandler assymetrisk information inden en kontrakt indgås.
Resultatet af Adverse Selection er, at kun de personer der mener at kunne udnytte en aftale vil indgå den.
Kendte eksempler er brugtbilsmarkedet, hvor kun dem med dårlige biler forsøger at sælge dem, eller forsikringer, hvor kun dårlige billister vil købe kasko forsikring.
Nu forklarer vi løsningen som to trin, men i realiteten kan en opgave bede om kun et af de to trin eller en blanding.
Gennemgang inkl. regneeksempel
Akerlof’s Adverse Selection eksempel ”Market for Lemons” bedyrer, at kun dårlige brugte biler vil blive solgt på markedet.
Spørgsmål a) Hvad menes der med Adverse Selection?
Spørgsmål b) Hvorfor leder asymmetrisk information til, at kun dårlige brugte biler vil være tilgængelige på markedet?
Trin 1: Forklar begrebet Adverse Selection evt. med eksempler. Forklaringen skal indeholde begreberne ”asymmetrisk information” og ”præ-kontraktuel”
Eksempel på en forklaring af Adverse Selection:
Adverse selection er et præ-kontraktuelt fænomen, hvor asymmetrisk information mellem agent (sælger) og principal (køber) giver sælgeren incitament til at give misvisende information til den mindre informerede part, nemlig køberen.
Løsningen kort fortalt
Trin 1:
Forklar begrebet Adverse Selection evt. med eksempler. Forklaringen skal indeholde begreberne ”asymmetrisk information” og ”præ-kontraktuel”
Trin 2:
Identificer hvorvidt en af parterne kan bruge ubalancen i information til at indgå en gunstig kontrakt
Trin 2: Identificer hvorvidt en af parterne kan bruge ubalancen i information til at indgå en gunstig kontrakt
Kort forklaring:
Købers manglende information betyder, at denne ikke er villig til at betale fuld pris for en brugt bil, pga. frygten for at købe en ”lemon”, dvs. en dårlig bil. Derfor vil sælgere, der har gode brugte biler ikke have lyst til at sælge disse til underpris, mens sælgere af ”lemons” har incitament til at prøve at sælge disse, som var de gode biler. Dette skubber de gode biler ud af markedet, indtil der kun er ”lemons”.
Lang (mere detaljeret) forklaring:
Når en brugt bil sælges, har sælgeren fuld information om dens egenskaber mens køberen kun ved noget om markedet (og evt. bilmodellen) generelt. Lad os sige, at en god brugtvogn er 1.000 kr. værd, mens en dårlig er 500 kr. værd. Hvis køberen vurderer, at der er 90 % chance for at bilen er god, og 10 % chance for det er en ”lemon”, så er gennemsnitsværdien:
Derfor vil køber, baseret på sit overordnede indtryk af markedet, mene at den gennemsnitlige brugtvogn er 950 kr. værd.
Har sælger rent faktisk en god bil, vil denne ikke have lyst til at sælge til 950 kr., da det er lavere end bilens værdi på 1.000 kr. En sælger af en ”lemon” vil dog være ellevild.
Dette skubber de gode biler ud af markedet, hvilket yderligere sænker gennemsnitsprisen (da andelen af ”lemons” bliver større) og giver endnu mindre incitament til at sælge en ordentlig bil. Resultatet er i sidste ende at kun ”lemons” bliver solgt.
MikroKogeBogen © - Adverse Selektion - Mikroøkonomi