Mikroøkonomi - 10.3 Dødvægtstab (pga. markedet)
Denne opskrift lærer dig, hvordan du beregner dødvægtstabet, som opstår på grund af inefficiente markeder.
Et dødvægtstab opstår når markeder ikke er efficiente – dvs. ved alle markeder andre end en skattefri fuldkommen konkurrence. Det opstår fordi en forvridning af konkurrencebetingelserne fører til, at udbud ikke møder efterspørgsel, som i fuldkommen konkurrence. I stedet sættes prisen højere end MC af virksomheder med markedsmagt som f.eks. monopoler og oligopoler.
Gennemgang inkl. regneeksempel
De Wine’s diamant leverandør har monopol på diamanter. Efterspørgslen efter disse kan beskrives som Q = 34 – 2P.
De Wine har faste omkostninger FC = 12 og variable omkostninger VC = 4Q.
Spørgsmål a) Beregn forbrugeroverskud (CS), producentoverskud (PS) og dødvægtstab (DWL)
Trin 1: Find Q og P i markedsligevægten ud fra den metode der passer markedsformen
Da vi har at gøre med monopol, bruger vi fremgangsmåden fra Opskrift 6.1 Profitmaksimering. Alternativt kunne denne opgave løses for oligopol eller monopolistisk konkurrence, men det er pensum for de færreste.
Løsningen kort fortalt
Trin 1:
Find Q og P i markedsligevægten ud fra den metode der passer markedsformen
Trin 2:
Udregn arealerne for at finde CS, PS og DWL (som ofte er trekanter). Den samlede velfærd = PS + CS.
Vi finder MR, som har den dobbelte hældning af den inverse efterspørgsel, og sætter den lig med MC.
Først skal vi omregne efterspørgslen til den inverse efterspørgsel ved at isolere P:
Hældningen på den inverse efterspørgsel er altså -0,5. MR er den samme funktion, men med den dobbelte hældning. Derfor bliver MR = 17 – Q.
For at finde MC differentierer vi TC, som vi har fået, da TC = FC+VC=12+4Q:
Nu kan vi endelig sætte MR = MC og isolere Q:
Vi indsætter Q i invers efterspørgsel for at finde P:
Trin 2: Udregn arealerne for at finde CS, PS og DWL (som ofte er trekanter). Den samlede velfærd = PS + CS
Hvis vi illustrerer opgaven, bliver det nemmere at overskue, hvad vi nu skal (og din eksaminator vil sikkert gerne se, at du kan gøre det). Vi har allerede MR, MC og den inverse efterspørgsel, så vi illustrerer:

Nu kan vi se arealerne og regne dem ud:
Forbrugeroverskud (CS):
konstanten er skæringen med P-aksen, så vi bruger denne samt pris (P=10,5) og mængde (Q=13):
Producentoverskud (PS):
Da MC er konstant bliver producentoverskuddet et rektangel:
Havde MC været variabel, skulle vi finde MC i netop ligevægten (altså indsætte vores Q i MC).
Dødvægtstab (DWL):
For at finde dødvægtstabet mangler vi at finde et enkelt punkt i vores trekant, nemlig der hvor MC skærer efterspørgselskurven. Så vi sætter MC = Demand
Nu har vi alle punkter og kan regne trekantens areal:
Altså er der et forbrugeroverskud på 42,25, et producentoverskud på 84,5 og et dødvægtstab på 42,25.
MikroKogeBogen © - Dødvægtstab (pga. markedet) - Mikroøkonomi

