Er du gået i stå?

Mikroøkonomi - 2.11 Indkomst- & substitutionseffekt

Denne opskrift lærer dig, hvordan du forklarer og illustrerer indkomst- og substitutionseffekt for et normalt, et inferiørt og et giffen gode.

I denne type opgaver kigger man på, hvordan forbrugerens efterspørgsel efter en vare påvirkes ved en prisændring – efterspørges der mere eller mindre af varen efter prisændringen, og er varen i så fald et normalt, inferiørt eller et giffen gode? En prisændring vil ændre ved to ting:

Prisforholdet mellem de to varer. Den ene vare er blevet dyrere/billigere
Forbrugerens købekraft (også kaldet real indkomst). Hvis en vare bliver dyrere/billigere, kan forbrugeren købe mindre/mere af den. Husk at alle de punkter der ligger på og under budgetlinjen kaldes for budgetmængden – det er de kombinationer af varene som forbrugeren har råd til. Når vare X så f.eks. bliver dyrere, bliver budgetlinjen stejlere, hvorved budgetmængden mindskes (arealet under budgetlinjen bliver mindre). På denne måde bliver forbrugerens købekraft formindsket.

Den totale effekt af en prisændring kan opdeles i to effekter.

Den ene effekt kaldes substitutionseffekten. Denne viser hvordan ændringen i prisforholdet påvirker forbrugerens efterspørgsel, når andre priser samt forbrugerens nytte holdes konstant. Hvis en vare f.eks. bliver dyrere, vil forbrugeren substituere varen med den nu relativt billigere anden vare – med andre ord vil han efterspørge mindre af den vare, som bliver dyrere og mere af den anden vare, hvis pris er uændret. Når vi undersøger denne effekt, ser vi bort fra ændringen i forbrugerens købekraft.

Den anden effekt kaldes indkomsteffekten. Denne viser hvordan ændringen i forbrugerens købekraft påvirker forbrugerens efterspørgsel. Hvis der sker en prisstigning, vil forbrugerens købekraft blive mindre (budgetmængden bliver mindre), mens et prisfald vil øge forbrugeres købekraft (budgetmængden bliver større).

Gennemgang inkl. regneeksempel

En forbruger vælger mellem vare X og vare Y.

Prisen på vare X stiger.

Spørgsmål a) Forklar og illustrer effekten af prisstigningen for vare X, hvis X er et normalt gode

Spørgsmål b) Forklar og illustrer effekten af prisstigningen for vare X, hvis X er et inferiørt gode

Spørgsmål c) Forklar og illustrer effekten af prisstigningen for vare X, hvis X er et giffen gode

Trin 1: Forklar og illustrer at substitutionseffekt og indkomsteffekt virker i samme retning for et normalt gode

Vi tegner en indifferenskurve (I1) og en budgetlinje (B1) som illustrerer situationen inden prisstigningen (bemærk at der ikke er nogle funktioner eller tal givet i opgaven. Vi tegner derfor i fri hånd).

Punktet a er tangeringspunktet, hvor forbrugeren optimerer sin nytte. Han vil således efterspørge mængden Qa af vare X:

Løsningen kort fortalt

Trin 1:

Forklar og illustrer at substitutionseffekt og indkomsteffekt virker i samme retning for et normalt gode

Trin 2:

Forklar og illustrer at substitutionseffekt og indkomsteffekt virker i modsat retning for et inferiørt gode

Trin 3:

Forklar og illustrer at substitutionseffekt og indkomsteffekt virker i modsat retning og indkomsteffekten er større end substitutionseffekten for et giffen gode

STEP-BY-STEP GUIDE TIL HVORDAN DU ILLUSTRERER SITUATIONEN FRA BUNDEN

Mikroøkonomi, indkomsteffekt og substitutionseffekt

Når prisen på vare X stiger, bliver budgetlinjen B1 stejlere. Husk at hældningen på budgetlinjer er MRT, som netop er lig med prisforholdet Px/Py. Vi kan se, at når tælleren (Px) vokser, mens nævneren (Py) holdes konstant, må værdien af brøken (dvs. hældningen) blive større.

Den nye budgetlinje, som afspejler det nye prisforhold og forbrugerens mindskede købekraft, kalder vi B2. Den nye budgetlinje tangerer en ny indifferenskurve, som vi kalder I2. Tangeringspunktet kalder vi c. I dette punkt efterspørger forbrugeren mængden Qc:

Den totale effekt af prisstigningen er fra punktet a til punktet c, dvs. den efterspurgte mængde falder fra Qa til Qc. Vi skal nu opdele denne effekt i en substitutions- samt en indkomsteffekt.

Når vi undersøger substitutionseffekten, skal nytten som nævnt holdes konstant, og vi skal se bort fra ændringen i forbrugerens købekraft. Da nytten skal holdes konstant, bliver vi nødt til at tegne en ”fiktiv” budgetlinje, der tangerer den oprindelige indifferenskurve I1. Vi kalder denne budgetlinje B*.

Husk at substitutionseffekten viser effekten af, at prisforholdet mellem de to varer har ændret sig. Vi skal derfor sørge for, at den fiktive budgetlinje har samme hældning (prisforhold) som B2, og vi kan derfor blot parallelforskyde B2 udad, indtil den rammer den oprindelige indifferenskurve I1. Dette punkt kalder vi b (Bemærk, vi fjernet nogle elementer i nedenstående figur, men det er blot for overskuelighedens skyld. De kommer på igen i den sidste figur):

Ændringen fra punktet a til punktet b er altså substitutionseffekten. Man siger, at den er negativ, da den efterspurgte mængde falder fra Qa til Qb. Generelt vil substitutionseffekten være negativ ved en prisstigning, man efterspørger mindre af den nu dyrere vare, og positiv ved et prisfald, man efterspørger mere af den nu billigere vare.

Ændringen fra punktet b til punktet c er indkomsteffekten, og denne er også negativ, da forbrugeren nu efterspørger Qc i stedet for Qb. Denne effekt medtager altså forbrugernes formindskede købekraft. Forbrugeren har pga. prisstigningen råd til et mindre antal varer og kan derfor ikke bibeholde sin nytte. Det nye forbrugspunkt (c) hopper derfor ind på en indifferenskurve (I2), som tangerer den nye budgetlinje (B2)

Den totale ændring i den efterspurgte mængde af varen er summen af substitutions- og indkomsteffekten. Disse to er begge negative (der efterspørges mindre af varen) for et normalt gode, når prisen på godet stiger:

Bemærk at hvis det var et prisfald på varen X, ville begge effekter være positive (der efterspørges mere af varen).

Pointen er, at substitutions- og indkomsteffekt altid vil virke i samme retning for et normalt gode.

Trin 2: Forklar og illustrer at substitutionseffekt og indkomsteffekt virker i modsat retning for et inferiørt gode

Situationen for en prisstigning på et inferiørt gode, illlustreres på samme måde som for et normalt gode (se trin1). Forskellen er blot, at nu skal punktet c ligge imellem punkt a og b. Det skal altså ligge til højre for punktet b. Dette er fordi, at indkomsteffekten nu er positiv. Forklaringen på dette er følgende:

Husk at et inferiørt gode er kendetegnet ved, at når indkomsten (eller købekraften) stiger, vil forbrugeren efterspørge mindre af varen. Tilsvarende vil forbrugeren efterspørge mere af varen, hvis indkomsten (eller købekraften) falder. Det klassiske eksempel på inferiøre varer, er billige varer af lav kvalitet (discount varer). Når vores købekraft stiger, vil vi hellere købe varer, der af bedre kvalitet (kvalitetsvarer). Når prisen på varen X stiger, falder forbrugerens købekraft, Derfor vil han nu efterspørge mere af det inferiøre gode, og derfor siger man at indkomsteffekten er positiv.

Substitutionseffekten er fortsat negativ. Det vil den altid være, når prisen på en vare stiger. Man vil altid efterspørge mindre af den nu dyrere vare og mere af den anden vare, for at opretholde samme nytte.

Det kan være besværligt at illustrere i fri hånd, da man selv skal konstruere graferne, så de passer. Man skal øve sig lidt, før den sidder lige i skabet. Et godt råd er at tegne punkterne først, og derefter tilpasse budgetlinjer og indifferenskurver, så de tangerer de rigtige steder. Punktet c skal ligge til højre for punkt b, der skal altså indtegnes en indifferenskurve, som tangerer den nye budgetlinje i et punkt mellem b og a. Nedenstående figur viser, hvordan situationen ser ud:

Den totale effekt af prisstigningen for et inferiørt gode er altså stadigvæk negativ, selvom indkomsteffekten er positiv. Den efterspurgte mængde af varen falder fra Qa til Qc.

Hvis der var tale om et prisfald på vare X, ville det blot være omvendt: substitutionseffekten ville være positiv, mens indkomsteffekten ville være negativ. Den totale effekt ville være positiv.

Pointen er at substitutions- og indkomsteffekt altid vil virke i modsat retning ved et inferiørt gode. Dog vil substitutionseffekten dominere (være større), og bestemme i hvilken retning den totale effekt vil gå.

Trin 3: Forklar og illustrer at substitutionseffekt og indkomsteffekt virker i modsat retning og indkomsteffekten er større end substitutionseffekten for et giffen gode

Substitutionseffekten er fortsat negativ, som den altid vil være ved en prisstigning.

Et giffen gode er en speciel form for inferiørt gode. Situationen for en prisstigning på et giffen gode, illlustreres derfor på samme måde som for et inferiørt gode (se trin2). Forskellen er blot, at nu skal punktet c ligge til højre for punkt a. Dette er fordi, at indkomsteffekten nu er positiv og dominerer substitutionseffekten. Husk at et giffen gode er kendetegnet ved, at når prisen på varen stiger, så efterspørges der mere af varen. Derfor skal den totale effekt være en stigning i den efterspurgt mængde.

Det kan igen være besværligt at illustrere i fri hånd. Et godt råd er stadig, at tegne punkterne først, og derefter tilpasse budgetlinjer og indifferenskurver, så de tangerer de rigtige steder. Punktet c skal ligge til højre for punkt a, der skal altså indtegnes en indifferenskurve, som tangerer den nye budgetlinje i et punkt til højre for a. Nedenstående figur viser, hvordan situationen ser ud:

Den totale effekt af prisstigningen for et giffen gode er altså positiv, selvom substitutionseffekten er negativ. Den efterspurgte mængde af varen stiger fra Qa til Qc.

Hvis der var tale om et prisfald på vare X, ville det blot være omvendt: substitutionseffekten ville være positiv, mens indkomsteffekten ville være negativ og dominere substitutionseffekten. Den totale effekt ville være negativ.

Pointen er at substitutions- og indkomsteffekt altid vil virke i modsat retning ved et giffen gode og indkomsteffekten vil dominere substitutionseffekten. Indkomsteffekten vil altså bestemme i hvilken retning, den totale effekt vil gå.

STEP BY STEP GUIDE TIL ILLUSTRATION:

Nedenstående slideshow viser dig "step by step", hvordan du illustrerer situationen for en prisstigning for et normalt gode. Samme fremgangsmåde kan anvendes til både et inferiørt gode og et giffen gode. Husk i så fald at punkterne skal ligge i en anden rækkefølge.