Søgeresultater

Trin-for-trin løsninger til opgaver i produktionsteori i mikroøkonomi. Enkle og overskuelige forklaringer Forrige kapitel Næste kapitel Mikroøkonomi - 3. Produktionsteori 3.1 Marginalprodukter og MRTS 3.2 Optimal kombination af input - Imperfekte substitutter 3.3 Perfekte substitutter 3.4 Perfekte komplementer 3.5 Produktion på kort vs. lang sigt 3.6 Skalaafkast 3.7 Loven om faldende marginalprodukt 3.8 Illustration af isokvanter 3.9 Illustration af isokostlinjer MikroKogeBogen © - Produktionsteori - Mikroøkonomi

Lær at forstå sammenhængen mellem gennemsnitsomkostninger (AC) og marginalomkostninger (MC) ved at følge sidens opskrift trin for trin. Mikroøkonomi gjort enkelt. Forrige opskrift Er du gået i stå? Spørg Mads Næste opskrift Mikroøkonomi - 4.3 Sammenhæng mellem AC og MC Denne opskrift lærer dig, hvordan du forklarer sammenhængen mellem AC og MC. Gennemgang inkl. regneeksempel Fortsat fra opskrift 4.2 Illustration af omkostningsfunktioner Spørgsmål a) Forklar sammenhængen mellem AC og MC Trin 1: Forklar at når MC er lavere end AC, så er AC faldende - MC trækker gennemsnittet nedad Lad os starte med at se på illustrationen som vi lavede i opskrift 4.2: Løsningen kort fortalt Trin 1: Forklar at når MC er lavere end AC, så er AC faldende - MC trækker gennemsnittet nedad Trin 2: Forklar at når MC er højere end AC, så er AC stigende – MC trækker gennemsnittet opad Trin 3: Forklar at MC skærer AC i minimumspunktet Vi kan se, at så længe MC kurven ligger under AC kurven, så er AC kurven negativt hældende. Husk at AC er de gennemsnitlige omkostninger, mens MC er de marginale omkostninger. Frem til det punkt hvor de to kurver skærer hinanden, vil den næste enhed hele tiden være billigere at producere end gennemsnittet. Derfor vil MC trække gennemsnittet ned. Det kan måske forklares nemmest med et alternativt eksempel: Antag at vi har en gruppe personer, hvor gennemsnitshøjden er 1,7 meter. Den næste person, som bliver en del af gruppen, er kun 1,6 m høj. Denne person vil altså trække gennemsnitshøjden ned. Trin 2: Forklar at når MC er højere end AC, så er AC stigende – MC trækker gennemsnittet opad Vi kan yderligere se, at når MC kurven ligger over AC kurven, så er AC kurven positivt hældende. Efter skæringspunktet mellem AC og MC, vil den næste enhed hele tiden være dyrere at producere end gennemsnittet. Derfor vil MC trække gennemsnittet op. Trin 3: Forklar at MC skærer AC i minimumspunktet På baggrund af forklaringerne i trin 1 og 2 bliver det åbenlyst, at MC nødvendigvis må skære AC kurven nedefra i dens minimumspunkt. I skæringspunktet er omkostningen for den næste enhed (MC) lig med gennemsnitsomkostningen (AC), derfor vil MC hverken trække AC op eller ned. Hældningen på AC kurven er altså nul i skæringspunktet. Følgende tabel opsummerer sammenhængen mellem MC og AC: MikroKogeBogen © - Sammenhæng mellem AC og MC - Mikroøkonomi

Lær at illustrere isokvanterne for en producent ved at følge sidens opskrift trin for trin. Mikroøkonomi gjort enkelt. Forrige opskrift Er du gået i stå? Spørg Mads Næste opskrift Mikroøkonomi - 3.8 Illustration af isokvanter Denne opskrift lærer dig, hvordan du illustrerer isokvanter. Da isokvanter er parallellen til indifferenskurver i forbrugerteorien, tegnes de ved hjælp af samme fremgangsmåde – selvfølgelig blot med produktionsteoriens begreber. Gennemgang inkl. regneeksempel Pers hattefabrik producerer masser af hatte især om sommeren. Produktionen foregår ved hjælp af arbejdskraft (L) og maskiner (K) Per er lidt i tvivl om, hvor mange hatte han kommer til at sælge, men regner med enten 1000 hatte, 2000 hatte eller 2500 hatte. Produktionsfunktionen er givet ved: Spørgsmål a) Illustrer Pers produktionsfunktion for Q=1000, Q=2000 og Q=2500 ved hjælp af isokvanter Løsningen kort fortalt Trin 1: Indsæt den producerede mængde (Q) for hver isokvant i produktionsfunktionen og isoler K. Herved får du en funktion for hver isokvant Trin 2: Lav et sildeben og udfyld L og K værdier for hver isokvant Trin 3: Tegn punkterne ind i et diagram og forbind dem Trin 1: Indsæt den producerede mængde (Q) for hver isokvant i produktionsfunktionen og isoler K. Herved får du en funktion for hver isokvant Hvis der i opgaven ikke specificeres hvilken produktionsmængde (Q) du skal tegne isokvanten for, kan du blot vælge nogle tal selv. I denne opgave har vi dog fået tre produktionsmængder. Først findes isokvanten for mængden på 1000: 1000 indsættes på Q’s plads i produktionsfunktionen og Q isoleres: Husk generelt at hver gang man skal illustrere en funktion, skal den variabel, der er op ad Y-aksen isoleres. I dette tilfælde inputtet K. På samme måde findes funktionerne ved Q=2000 og Q=2500: Nu har vi tre funktioner, én for hver isokvant. Trin 2: Lav et sildeben og udfyld L og K værdier for hver isokvant Vi vælger selv de L-værdier, der skal sættes ind i K-funktionerne. Når vi vælger L-værdierne, giver det god mening at kigge på funktionerne og vælge nogle L-værdier, som giver nogenlunde hele tal (så er det nemmere at tegne), og et interval som nogenlunde giver et retvisende billede af kurven (så ser det pænere ud). Dette kan være en udfordring afhængigt af hvordan funktionerne ser ud. Som tommerfingerregel kan du starte med en lille L-værdi, og så arbejde dig ud ad, med større og større L-værdier, indtil du synes, at kurven ligner en pæn isokvant. Alternativt kan du starte med at idenficere en relativ høj L-værdi, der giver en lav K-værdi. På denne måde sikrer du dig at dække det meste af kurven. I dette tilfælde kan vi se, at en L-værdi på 50 vil give en K-værdi på 12,5 for den sidste kurve (Q=2500). For den første kurve (Q=1000) er vi helt nede på 10. Vi er altså ret langt nede på Y-aksen, og vi behøver ikke gå længere ned for at vise en flot isokvant. Tværtimod kan vi godt bevæge os lidt den anden vej, men for nu sætter vi den maksimale L-værdi til 100. Herefter arbejder vi os indad og finder nogle lavere L-værdier, som giver nogenlunde pæne K-værdier. Antallet af nødvendige punkter kan variere afhængigt af kurvens udseende. Generelt bør 4-5 punkter være nok. Vi kalder isokvanterne Q=1000, Q=2000 og Q=2500. Sildebenet opstilles og udfyldes ved at sætte L værdierne ind i de respektive funktioner fra Trin 1 for at få K værdierne: Et godt trick er at finde værdierne for alle kurverne, inden du begynder at tegne. På denne måde sikrer du dig, at det diagram du opstiller bliver stort nok, så alle kurverne kan være der. Trin 3: Tegn punkterne ind i et diagram og forbind dem Af sildebenet kan vi se at den største K-værdi er 250. Den største L-værdi fastsatte vi selv til 50. Vi kan nu konstruere diagrammet, indtegne alle punkter og forbinde dem for at illustrere kurverne: MikroKogeBogen © - Illustration af isokvanter - Mikroøkonomi

Trin-for-trin løsninger til opgaver vedrørende monopol i mikroøkonomi. Enkle og overskuelige forklaringer Forrige kapitel Næste kapitel Mikroøkonomi - 6. Monopol 6.1 Profitmaksimering 6.2 Prisloft 6.3 Lerner Index 6.4 Naturligt monopol 6.5 Prisdiskriminering af 1. grad 6.6 Prisdiskriminering af 2. grad 6.7 Prisdiskriminering af 3. grad når MC ikke er konstant 6.8 Prisdiskriminering af 3. grad når MC er konstant MikroKogeBogen © - Monopol - Mikroøkonomi

Lær at forstå og beregne opgaver i spilteori omkring effekten af regulering, f.eks. bøder, ved at følge sidens opskrift trin for trin. Mikroøkonomi gjort enkelt. Forrige opskrift Er du gået i stå? Spørg Mads Næste opskrift Mikroøkonomi - 9.5 Regulering - betydning af "bøder" Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med spilteori og nash ligevægte, hvor du skal undersøge betydningen af bøder. I nogle tilfælde vil en regulerende instans (f.eks. regeringen) forsøge at regulere spilleres adfærd vha. bøder (eller subsidier). For at en bøde skal ændre en spillers handling, skal den ændre de mulige payouts i spillet, så den dominerende strategi bliver den, som regeringen ønsker. Derfor løser vi opgaven, som vi normalt vil gøre, men undersøger, hvor meget de enkelte payouts skal formindskes før alternativet bliver mere attraktivt. Det er nemmest at se det i praksis Gennemgang inkl. regneeksempel To formodede røvere er blevet anholdt. De bliver sat i hvert sit rum og begge tilbudt en lavere straf hvis de tilstår deres kriminelle handlinger og udleverer den anden. Tilstår én, mens den anden benægter ,er straffen henholdsvis 0 og 8 år i fængsel. Tilstår begge, er straffen 4 år til hver. Tilstår ingen, får begge 1 år. Mafiabossen som står bag disse røvere vil dog helst undgå at nogen af dem tilstår. Derfor skal han true dem med en bøde (målt i antal år i mafiaens eget fængsel når røverne endelig kommer ud). Spørgsmål a) hvor mange års mafiafængsel skal der trues med for at røverne benægter kriminaliteten? Trin 1: Undersøg de bedste valg for spiller 1. Logikken er: ”Hvis spiller 2 vælger strategi x, skal spiller 1 så vælge a eller b?” og: ”Hvis spiller 2 vælger strategi y, skal spiller 1 så vælge a eller b?” Vi har skrevet de mulige straffe for Fange 1 med rød. Vi starter med at undersøge, hvad der bedst kan betale sig for Fange 1, hvis Fange 2 benægter (scenariet er markeret med blå baggrund). Altså vælger vi lodret mellem også at benægte, som giver -1, eller at tilstå, som giver 0. Her vil det være bedst at tilstå. Vi markerer det med en rød ring: Løsningen kort fortalt Trin 1: Undersøg de bedste valg for spiller 1. Logikken er: ”Hvis spiller 2 vælger strategi x, skal spiller 1 så vælge a eller b?” og: ”Hvis spiller 2 vælger strategi y, skal spiller 1 så vælge a eller b?”. Trin 2: Undersøg de bedste valg for spiller 2. Logikken er: ”Hvis spiller 1 vælger strategi a, skal spiller 2 så vælge x eller y?” og: ”Hvis spiller 1 vælger strategi b, skal spiller 2 så vælge x eller y?” Trin 3: Beregn forskellen på output i det bedste valg og output for det valg den regulerende instans foretrækker i hvert af ovenstående tilfælde Trin 4: Bøden skal være større end den største forskel, da det så vil være mindst ligeså attraktivt at undgå bøden Derefter undersøger vi, hvad der er bedst hvis fange 2 tilstår (nu er dette scenarie markeret med blå baggrund). Dermed vælger vi imellem at benægte, hvilket giver -8, eller at tilstå, -4. Igen er det bedst at tilstå, hvorfor vi sætter ring om dette outcome: Trin 2: Undersøg de bedste valg for spiller 2. Logikken er: ”Hvis spiller 1 vælger strategi a, skal spiller 2 så vælge x eller y?” og: ”Hvis spiller 1 vælger strategi b, skal spiller 2 så vælge x eller y?” Nu kigger vi på Fange 2’s mulige outcomes, skrevet med sort. Vi undersøger hvad Fange 2 skal gøre hvis Fange 1 benægter og vælger vandret mellem at benægte, -1, og at tilstå, 0. Det er bedst at tilstå, så vi sætter sort ring om det outcome. Derefter undersøger vi, hvad der er bedst, hvis fange 1 tilstår. Dermed vælger vi imellem at benægte, hvilket giver -8, eller at tilstå, hvilket giver -4. Igen er det bedst at tilstå, hvorfor vi sætter ring om dette outcome: Sammenfatter vi det hele, kan vi se, at det for Fange 1 bedre kan betale sig at tilstå, uanset hvad Fange 2 gør, da begge de optimale valg (røde ringe) befinder sig i ”Tilstå” rækken. Ligeledes er det altid bedst for Fange 2 at tilstå, da begge dennes bedste valg (sorte ringe) befinder sig i ”Tilstå” kolonnen. Dermed har begge fanger en dominerende strategi, nemlig at tilstå. Det er netop dette, som Mafiaen gerne ville lave om, så den dominerende strategi i stedet bliver at benægte. Trin 3: Beregn forskellen på output i det bedste valg og output for det valg den regulerende instans foretrækker i hvert af ovenstående tilfælde Vi skal altså først se, hvad skal der til for at de røde ringe for Fange 1 begge rykker en gang op til ”benægt” felterne. For at finde forskellene trækker vi output ved at tilstå fra output ved at benægte. Hvis Fange 2 benægter, får Fange 1 nul års fængsel hvis han tilstår, men et års fængsel hvis han benægter. Forskellen for Fange 1 er altså et års fængsel: Hvis Fange 2 tilstår er forskellen for Fange 1 fire års fængsel: Derefter undersøger vi, hvad der skal til for at Fange 2’s sorte ringe rykker til venstre, over i dennes ”benægt” felter. Hvis Fange 1 benægter er forskellen for Fange 2 et års fængsel: Hvis Fange 1 tilstår er forskellen for Fange 2 fire års fængsel: Den største forskel i output (år i fængsel) er altså 4 år. Trin 4: Bøden skal være større end den største forskel, da det så vil være mindst ligeså attraktivt at undgå bøden Bøden skal være på mere end 4 års ekstra straf for hver fange, da det var den største forskel, vi fandt i trin 3. Lad os sige at bøden for at tilstå bliver sat til 5 år. Vi skal nu trække 5 fra fangernes output ved at tilstå. Herved får vi en ny payout matrice, hvor vi indrager den nye ekstra strat som Mafiaen indfører: Efter truslen fra Mafiaen vil fangerne nu vælge at benægte ligegyldigt hvad. Hvis de tilstår vil straffen simpelthen være større. Det ses af nedenstående matrice, hvor vi har gennemgået trin 1 og 2 endnu en gang med de nye straffe: Svaret på spørgsmål a) er altså, at Mafiaen skal true med en straf på mere end 4 år i Mafiafængsel, for at sikre at fangerne begge vil benægte. MikroKogeBogen © - Regulering, betydning af bøder - Mikroøkonomi

Lær at forstå og beregne opgaver med prisdiskriminering af 2. grad under monopol ved at følge sidens opskrift. Mikroøkonomi gjort enkelt. Forrige opskrift Er du gået i stå? Spørg Mads Næste opskrift Mikroøkonomi - 6.6 Prisdiskriminering af 2. grad 2. grads prisdiskriminering er i bund og grund en mere grovkornet og realistisk version af 1. grads. Jo bedre en virksomhed er til prisdiskriminering af 2. grad, jo tættere kommer de på at være i stand til at lave 1. grads prisdiskriminering Ved 1. grads prisdiskriminering sørger producenten for, at den enkelte forbruger betaler lige netop den maksimale pris, denne er villig til at betale. Ved 2. grads prisdiskriminering forsøger producenten at gøre dette, men kan ikke bestemme den enkeltes betalingsvillighed og må derfor forsøge at opstille ’pakkeløsninger’, som forbrugerne selv vælger afhængig af betalingsvillighed. Disse pakkeløsninger kan være i forhold til mængder, f.eks. én banan for 2,5kr eller 10 bananer for 20kr. Alternativt kan det være i forhold til kvalitet, f.eks. business class eller economy class når man flyver. Det kan også være begge dele. Uanset hvad, så bliver alle forbrugere, der vælger en pakke, behandlet ens – de betaler samme pris og får samme vare. Sammenlignet med førstegrads prisdiskriminering er profitten og producentoverskuddet lavere, mængden den samme og forbrugeroverskuddet højere. Der er stadig intet dødvægtstab. Vi har endnu ikke fundet pensum, som har udregning af 2. grads prisdiskrimination inkluderet. Det er også besværligt, da der i så fald skal være information om, hvordan de førnævnte ’pakker’ ser ud. I udgangspunktet er det derfor vigtigt at kunne forskellen på 1.- og 2. grads prisdiskriminering. Tabellen i boksen giver et overblik over forskelle og ligheder mellem de to typer af prisdiskriminering Løsningen kort fortalt Sammenligning af prisdiskriminering af 1. grad og 2. grad: MikroKogeBogen © - Prisdiskriminering af 2. grad - Mikroøkonomi

Registrerede universiteter & uddannelser: Aalborg Universitet: HA (Almen) - HD Aarhus Erhvervsakademi: Financial Controller, Samfundsøkonomi Aarhus Universitet: HA (Almen) - Matematik-økonomi - HA (Jur) - Statskundskab - Marketing & Management Communication - Økonomi - Cand Eocon - S amfundsfag Copenhagen Business Academy: Finansøkonom, Finansiel rådgivning Copenhagen Business School (CBS): HA (Almen) - HA (Jur) - HA (Kom) - HA (Pro) - HA (Psyk) - HD - HA (Fil) - HA (Ent) - HA (Sport & Event management) - BA IMK B.Sc. International Business - B.Sc. Business Language & Culture - B.Sc. International Business and Politics - B.Sc. Europæisk Business - B.Sc. International Shipping and Trade Danmarks Tekniske Universitet (DTU): Strategisk Analyse og Systemdesign ​ Erhvervsakademi midtvest : Finansøkonom ​ Høgskolen i Bergen (Norge): Økonomi og administrasjon Københavns Universitet: Økonomi - Polit - Statskundskab - Matematik - Geografi - Miljøøkonomi - Jordbrugsøkonomi - Naturressourcer - Engelsk med tilvalg i Samfundsfag Syddansk Universitet (SDU), Esbjerg: HA (Almen) Syddansk Universitet (SDU), Kolding: HA (Almen) - HA (Entreprenørskab og Innovation) - HA International Business Syddansk Universitet (SDU), Odense: HA (Almen) - HA (Jur) - HD - Statskundskab - Negot. - Økonomi - HA (Kom) - HA International Business - MBM - MBA - HA Entreprenørskab og Innovation (HA-ENIN) Syddansk Universitet (SDU), Slagelse: HA (Almen) UCN: Finansbachelor OK

Her kan du opsige dit medlemskab Vi håber du har haft stor gavn af mikrokogebogen.dk. Husk at du altid kan aktivere dit medlemskab igen, hvis du får brug for det. Det gør du helt simpelt ved at købe adgang igen. ​ Vi ønsker hele tiden at optimere vores indhold, så vi kan hjælpe så mange som muligt, så godt som muligt. Din feedback er derfor meget værdifuld. Vi har registreret din opsigelse, tak for nu ! Du modtager en bekræftelse på mail. Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale mikrokogebogen.dk til en studiekammerat ? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ikke sandsynligt Luk vindue Meget sandsynligt Hvorfor opsiger du?* arrow&v Opsig mit medlemskab Udfyld alle felter med *. Kontakt os på mikrokogebogen@gmail for hjælp. Email er ikke korrekt. Du skal taste den email, der tilhører din bruger

500 Terry Francois Street San Francisco, CA 94158 error Betal