Søgeresultater

Lær at illustrere isokvanterne for en producent ved at følge sidens opskrift trin for trin. Mikroøkonomi gjort enkelt. Forrige opskrift Er du gået i stå? Spørg Mads Næste opskrift Mikroøkonomi - 3.8 Illustration af isokvanter Denne opskrift lærer dig, hvordan du illustrerer isokvanter. Da isokvanter er parallellen til indifferenskurver i forbrugerteorien, tegnes de ved hjælp af samme fremgangsmåde – selvfølgelig blot med produktionsteoriens begreber. Gennemgang inkl. regneeksempel Pers hattefabrik producerer masser af hatte især om sommeren. Produktionen foregår ved hjælp af arbejdskraft (L) og maskiner (K) Per er lidt i tvivl om, hvor mange hatte han kommer til at sælge, men regner med enten 1000 hatte, 2000 hatte eller 2500 hatte. Produktionsfunktionen er givet ved: Spørgsmål a) Illustrer Pers produktionsfunktion for Q=1000, Q=2000 og Q=2500 ved hjælp af isokvanter Løsningen kort fortalt Trin 1: Indsæt den producerede mængde (Q) for hver isokvant i produktionsfunktionen og isoler K. Herved får du en funktion for hver isokvant Trin 2: Lav et sildeben og udfyld L og K værdier for hver isokvant Trin 3: Tegn punkterne ind i et diagram og forbind dem Trin 1: Indsæt den producerede mængde (Q) for hver isokvant i produktionsfunktionen og isoler K. Herved får du en funktion for hver isokvant Hvis der i opgaven ikke specificeres hvilken produktionsmængde (Q) du skal tegne isokvanten for, kan du blot vælge nogle tal selv. I denne opgave har vi dog fået tre produktionsmængder. Først findes isokvanten for mængden på 1000: 1000 indsættes på Q’s plads i produktionsfunktionen og Q isoleres: Husk generelt at hver gang man skal illustrere en funktion, skal den variabel, der er op ad Y-aksen isoleres. I dette tilfælde inputtet K. På samme måde findes funktionerne ved Q=2000 og Q=2500: Nu har vi tre funktioner, én for hver isokvant. Trin 2: Lav et sildeben og udfyld L og K værdier for hver isokvant Vi vælger selv de L-værdier, der skal sættes ind i K-funktionerne. Når vi vælger L-værdierne, giver det god mening at kigge på funktionerne og vælge nogle L-værdier, som giver nogenlunde hele tal (så er det nemmere at tegne), og et interval som nogenlunde giver et retvisende billede af kurven (så ser det pænere ud). Dette kan være en udfordring afhængigt af hvordan funktionerne ser ud. Som tommerfingerregel kan du starte med en lille L-værdi, og så arbejde dig ud ad, med større og større L-værdier, indtil du synes, at kurven ligner en pæn isokvant. Alternativt kan du starte med at idenficere en relativ høj L-værdi, der giver en lav K-værdi. På denne måde sikrer du dig at dække det meste af kurven. I dette tilfælde kan vi se, at en L-værdi på 50 vil give en K-værdi på 12,5 for den sidste kurve (Q=2500). For den første kurve (Q=1000) er vi helt nede på 10. Vi er altså ret langt nede på Y-aksen, og vi behøver ikke gå længere ned for at vise en flot isokvant. Tværtimod kan vi godt bevæge os lidt den anden vej, men for nu sætter vi den maksimale L-værdi til 100. Herefter arbejder vi os indad og finder nogle lavere L-værdier, som giver nogenlunde pæne K-værdier. Antallet af nødvendige punkter kan variere afhængigt af kurvens udseende. Generelt bør 4-5 punkter være nok. Vi kalder isokvanterne Q=1000, Q=2000 og Q=2500. Sildebenet opstilles og udfyldes ved at sætte L værdierne ind i de respektive funktioner fra Trin 1 for at få K værdierne: Et godt trick er at finde værdierne for alle kurverne, inden du begynder at tegne. På denne måde sikrer du dig, at det diagram du opstiller bliver stort nok, så alle kurverne kan være der. Trin 3: Tegn punkterne ind i et diagram og forbind dem Af sildebenet kan vi se at den største K-værdi er 250. Den største L-værdi fastsatte vi selv til 50. Vi kan nu konstruere diagrammet, indtegne alle punkter og forbinde dem for at illustrere kurverne: MikroKogeBogen © - Illustration af isokvanter - Mikroøkonomi

Lær at forstå og beregne opgaver med dødvægtstab (deadweight loss) forårsaget af inefficiente markedsformer, ved at følge sidens opskrift trin for trin. Mikroøkonomi gjort enkelt. Forrige opskrift Er du gået i stå? Spørg Mads Næste opskrift Mikroøkonomi - 10.3 Dødvægtstab (pga. markedet) Denne opskrift lærer dig, hvordan du beregner dødvægtstabet, som opstår på grund af inefficiente markeder. Et dødvægtstab opstår når markeder ikke er efficiente – dvs. ved alle markeder andre end en skattefri fuldkommen konkurrence. Det opstår fordi en forvridning af konkurrencebetingelserne fører til, at udbud ikke møder efterspørgsel, som i fuldkommen konkurrence. I stedet sættes prisen højere end MC af virksomheder med markedsmagt som f.eks. monopoler og oligopoler. Gennemgang inkl. regneeksempel De Wine’s diamant leverandør har monopol på diamanter. Efterspørgslen efter disse kan beskrives som Q = 34 – 2P. De Wine har faste omkostninger FC = 12 og variable omkostninger VC = 4Q. Spørgsmål a) Beregn forbrugeroverskud (CS), producentoverskud (PS) og dødvægtstab (DWL) Trin 1: Find Q og P i markedsligevægten ud fra den metode der passer markedsformen Da vi har at gøre med monopol, bruger vi fremgangsmåden fra Opskrift 6.1 Profitmaksimering . Alternativt kunne denne opgave løses for oligopol eller monopolistisk konkurrence, men det er pensum for de færreste. Løsningen kort fortalt Trin 1: Find Q og P i markedsligevægten ud fra den metode der passer markedsformen Trin 2: Udregn arealerne for at finde CS, PS og DWL (som ofte er trekanter). Den samlede velfærd = PS + CS. Vi finder MR, som har den dobbelte hældning af den inverse efterspørgsel, og sætter den lig med MC. Først skal vi omregne efterspørgslen til den inverse efterspørgsel ved at isolere P: Hældningen på den inverse efterspørgsel er altså -0,5. MR er den samme funktion, men med den dobbelte hældning. Derfor bliver MR = 17 – Q . For at finde MC differentierer vi TC, som vi har fået, da TC = FC+VC=12+4Q: Nu kan vi endelig sætte MR = MC og isolere Q: Vi indsætter Q i invers efterspørgsel for at finde P: Trin 2: Udregn arealerne for at finde CS, PS og DWL (som ofte er trekanter). Den samlede velfærd = PS + CS Hvis vi illustrerer opgaven, bliver det nemmere at overskue, hvad vi nu skal (og din eksaminator vil sikkert gerne se, at du kan gøre det). Vi har allerede MR, MC og den inverse efterspørgsel, så vi illustrerer: Nu kan vi se arealerne og regne dem ud: Forbrugeroverskud (CS): konstanten er skæringen med P-aksen, så vi bruger denne samt pris (P=10,5) og mængde (Q=13): Producentoverskud (PS): Da MC er konstant bliver producentoverskuddet et rektangel: Havde MC været variabel, skulle vi finde MC i netop ligevægten (altså indsætte vores Q i MC). Dødvægtstab (DWL): For at finde dødvægtstabet mangler vi at finde et enkelt punkt i vores trekant, nemlig der hvor MC skærer efterspørgselskurven. Så vi sætter MC = Demand Nu har vi alle punkter og kan regne trekantens areal: Altså er der et forbrugeroverskud på 42,25, et producentoverskud på 84,5 og et dødvægtstab på 42,25. MikroKogeBogen © - Dødvægtstab (pga. markedet) - Mikroøkonomi

Lær at løse opgaver i fuldkommen konkurrence på kort sigt ved at følge sidens opskrift trin for trin. Mikroøkonomi gjort enkelt. Forrige opskrift Er du gået i stå? Spørg Mads Næste opskrift Mikroøkonomi - 5.1. Profitmaksimering og ligevægt på kort sigt Denne opskrift lærer dig hvordan du finder ligevægtspris og mængde på kort sigt under fuldkommen konkurrence. Ved denne type opgave er alle trin ikke nødvendigvis relevante, da forskellige informationer kan være givet ved de enkelte opgaver. Her er beskrevet løsningen til den mest ekstensive opgavetype. Trin 2 og 3 skal næsten altid laves. Ofte er P givet, hvorfor trin 1 kan springes over. Hvilke af trin 4-6 skal gennemgås afhænger af, hvilke(t) spørgsmål stilles i opgaven. Gennemgang inkl. regneeksempel På et marked karakteriseret ved fuldkommen konkurrence er efterspørgslen givet ved En repræsentativ virksomhed har omkostningsfunktionen og den samlede inverse udbudsfunktion er givet ved a) Find ligevægtspris og –mængde. b) Find den enkelte virksomheds producerede mængde og profit. c) Vil virksomheden producere på kort og/eller langt sigt? d) Hvor mange virksomheder vil udbyde i kortsigtsligevægten. Trin 1: Sæt udbud lig efterspørgsel og find prisen For at sætte de to funktioner lig hinanden, skal den samme variabel være isoleret i begge. Vi isolerer P fra efterspørgslen: De to sættes lig hinanden og Q isoleres: Løsningen kort fortalt Trin 1: Sæt udbud lig efterspørgsel og find prisen. Trin 2: Sæt prisen lig MC (P=MC) for den enkelte virksomhed. Find derved Q for den enkelte virksomhed. Trin 3: Indsæt Q i AC for den enkelte virksomhed. Derved findes AC. Trin 4: Udregn profit π = (P-AC)*Q for den enkelte virksomhed. Er π ≥ 0 vil virksomheden fortsætte produktion på langt sigt (og kort sigt). Trin 5: Hvis π < 0 undersøges om virksomheden alligevel vil producere på kort sigt. Indsæt Q i AVC. Hvis P ≥ AVC vil virksomheden producere på kort sigt. Trin 6: Find antallet af virksomheder der udbyder i kortsigtsligevægten ved at dividere Q(marked) fra Trin 1 med Q(virksomhed) fra Trin 2. Q M / Q V For at finde prisen indsættes Q i udbud- eller efterspørgselsfunktionen: Svaret til spørgsmål a) - find ligevægtspris og –mængde - er derved fundet Trin 2: Sæt prisen lig MC (P=MC) for den enkelte virksomhed. Find derved Q for den enkelte virksomhed Vi differentierer TC for at finde MC: Nu kan vi sætte P=MC og isolere Q for at finde virksomhedens profitmaksimerende mængde: Nu har vi fundet mængden, den enkelte virksomhed producerer, hvilket var første del af spørgsmål b). Mængden bruges i de næste trin til at finde profitten. Trin 3: Indsæt Q i AC for den enkelte virksomhed. Derved findes AC. Vi finder først AC ved Den enkelte virksomheds Q indsættes: Trin 4: Udregn profit π=(P-AC)*Q for den enkelte virksomhed. Er π ≥ 0 vil virksomheden fortsætte produktion på langt sigt (og kort sigt) Profitten findes: Anden del af spørgsmål b) - find den enkelte virksomheds producerede mængde og profit - er løst da vi har fundet profitten. Da denne er negativ vil virksomheden ikke producere på langt sigt. En anden måde at se dette på er at AC>P, som vi allerede kunne se ved trin 3. Dermed er første del af spørgsmål c) - vil virksomheden producere på kort og/eller langt sigt? - lø st. På lang sigt vil virksomheder altså forlade markedet, indtil de tilbageværende realiserer nulprofit. Trin 5: Hvis π < 0 undersøges om virksomheden alligevel vil producere på kort sigt. Indsæt Q i AVC. Hvis P ≥ AVC vil virksomheden producere på kort sigt På kort sigt kan virksomheden godt nøjes med at få dækket sine variable omkostninger. AVC findes ved Den enkelte virksomheds Q indsættes: Da P ≥ AVC vil virksomheden udbyde på kort sigt. En anden måde at se det på er at π ≥ -FC er opfyldt. Altså skal underskuddet være mindre end størrelsen af de faste omkostninger. Hvis dette er tilfældet vil man have et overskud, når man ikke trækker de faste omkostninger fra. Her var underskuddet π=-30 mens FC=50. Resultatet uden de faste omkostninger er således π=20, og virksomheden fortsætter produktionen på kort sigt, da den får dækket de variable omkostninger. Anden del af spørgsmål c) - vil virksomheden producere på kort og/eller langt sigt? - er dermed løst. Trin 6: Find antallet af virksomheder der udbyder i kortsigtsligevægten ved at dividere Q(marked) fra Trin 1 med Q(virksomhed) fra Trin 2. QM / QV Markedet efterspørger 200 enheder og den enkelte virksomhed producerer 2. Antallet af virksomheder beregnes: Der vil altså være 100 virksomheder på markedet. Dermed er spørgsmål d) - hvor mange virksomheder vil udbyde i kortsigtsligevægten? - løst. MikroKogeBogen © - Fuldkommen Konkurrence på kort sigt - Mikroøkonomi

Lær at forstå, beregne og illustrere opgaver om forventet nytte (Expected Utility) ved forskellige spil eller væddemål, ved at følge sidens opskrift trin for trin. Mikroøkonomi gjort enkelt. Forrige opskrift Er du gået i stå? Spørg Mads Næste opskrift Mikroøkonomi - 11.3 Forventet nytte (EU) Denne opskrift lærer dig, hvordan du beregner forventet nytte, som på engelsk kaldes Expected Utility (EU) Vi regner forventet nytte for at finde den nytte, som en aktør får af at indgå i et væddemål (bet), og ud fra dette kan vi bestemme om aktøren vil være interesseret i væddemålet. Selvom det normalt udtrykkes som et væddemål kan det også bruges ved f.eks. resultater af investeringer, risiko analyser, osv. For at regne forventet nytte skal vi bruge de samme informationer som ved udregning af forventet værdi, men vi må også kende aktørens nyttefunktion. Gennemgang inkl. regneeksempel TIGER Pharma A/S overvejer at investere i at udvikle et nyt produkt. Der er tre muligheder for udfaldet af dette: at det bare bliver et standard produkt (base case), at det bliver en kæmpe succes (best case) eller at det falder fuldstændig igennem (worst case). Investeringen her og nu er på $100 millioner og chancen for de forskellige udfald vises nedenfor: Ledelsen har nyttefunktionen: hvor M repræsenterer virksomhedens formue. Spørgsmål a) Beregn den forventede værdi (EU) af investeringen og beskriv om TIGER Pharma A/S vil vælge at forfølge projektet Trin 1: Find den samlede formue (M) ved hvert udfald, ved at lægge pengeværdien ved udfaldet (ændringen i formue) sammen med startformuen Aktørens startformue er den formue, som aktøren har i udgangspunktet. Pengeværdien ved hvert udfald er jo en ændring i formue (f.eks. hvis man taber eller vinder penge), og denne skal man lægge sammen med eller trække fra startformuen for at finde den samlede formue ved hvert udfald. Løsningen kort fortalt Trin 1: Find den samlede formue (M) ved hvert udfald, ved at lægge pengeværdien ved udfaldet (ændringen i formue) sammen med startformuen Trin 2: Indsæt den samlede formue (M) ved hvert udfald i nyttefunktionen for at finde nytten ved hvert udfald. Gang nytterne med sandsynligheden for hvert udfald og læg disse tal sammen, for at beregne den forventede nytte. Formlen er EU= θ1 ∙ U(M1) + θ2 ∙ U(M2) + θ3 ∙ U(M3) Trin 3: Udregn den forventede nytte af ikke at indgå væddemålet (eller investeringen) ved at indsætte den mængde penge aktøren har fra start (startformuen) i nyttefunktionen Trin 4: Sammenlign den forventede nytte ved at indgå væddemålet (eller investeringen), med den nytte der er ved ikke at gøre det. Det tal der er størst, bestemmer hvorvidt man tager chancen eller ej I denne opgave har virksomheden en startformue på 100 millioner. Vi ved, at den kan investere de 100 millioner i projektet, som kan give forskellige ændringer i den samlede formue afhængig af udfaldet. I Opskrift 11.2 Forventet værdi (EV) beregnede vi pengeværdierne (som svarer til ændringerne i formue) ved hvert udfald. For en god ordens skyld gengiver vi dem lige her: I det første udfald (worst case) mister virksomheden de 100 millioner, da projektet ikke bliver noget værd. Ændringen i formue er derfor -$100 millioner. I det andet udfald (base case) giver investeringen på 100 millioner et afkast på 100 millioner. Ændringen i formue er altså $0 I det tredje udfald (best case) giver investeringen på 100 millioner et afkast på 400 millioner. Ændringen i formue ved dette udfald er derved $300 millioner. Den samlede formue (M), ved hvert udfald, beregnes nu ved at lægge ændringerne i formue til startformuen ($100), eller trække dem fra hvis ændringerne er negative: Trin 2: Indsæt den samlede formue (M) ved hvert udfald i nyttefunktionen for at finde nytten ved hvert udfald. Gang nytterne med sandsynligheden for hvert udfald og læg disse tal sammen, for at beregne den forventede nytte af investeringen. Formlen er EU= θ1 ∙ U(M1) + θ2 ∙ U(M2) + θ3 ∙ U(M3) Forventet nytte beregnes ved hjælp af følgende formel: Vi skal altså anvende sandsynligheden (θ) og den samlede formue (M) ved hvert udfald. Vi skal også indsætte formuen ved de forskellige udfald ind på Ms plads i nyttefunktionen, som var følgende: Vi udfylder formlen og beregner den forventede nytte af investeringen. Bemærk at sandsynlighederne skrives som decimaltal, 30%=0,30, 50%=0,50 og 20%=0,20: Den forventede nytte af investeringen er således 9 Trin 3: Udregn den forventede nytte af ikke at indgå væddemålet (eller investeringen) ved at indsætte den mængde penge aktøren har fra start (startformuen) i nyttefunktionen Hvis ikke investeringen blev lavet, ville virksomheden have $100 millioner til rådighed til andre formål. Derfor skal vi regne nytten af at være sikret (100% chance) at have startformuen på de $100 millioner. Vi indsætter startfomuen i nyttefunktionen: Virksomheden har altså en nytte af startformuen på 10 Trin 4: Sammenlign den forventede nytte ved at indgå væddemålet (eller investeringen), med den nytte der er ved ikke at gøre det. Det tal der er størst, bestemmer hvorvidt man tager chancen eller ej Den forventede nytte af investeringen var 9, men nytten ved at beholde de $100 millioner er 10. Derved er nytten ved ikke at lave investeringen højere end nytten ved at gøre det. Selvom den forventede værdi af investeringen var positiv, og det derfor var et ”good bet” (se Opskrift 11.2 Forventet værdi (EV) ), betyder ledelsens frygt for tab (de er risiko averse), at investeringen ikke bliver ført ud i livet. MikroKogeBogen © - Forventet nytte (EU) - Mikroøkonomi

Lær at forstå og beregne opgaver med prisdiskriminering af 2. grad under monopol ved at følge sidens opskrift. Mikroøkonomi gjort enkelt. Forrige opskrift Er du gået i stå? Spørg Mads Næste opskrift Mikroøkonomi - 6.6 Prisdiskriminering af 2. grad 2. grads prisdiskriminering er i bund og grund en mere grovkornet og realistisk version af 1. grads. Jo bedre en virksomhed er til prisdiskriminering af 2. grad, jo tættere kommer de på at være i stand til at lave 1. grads prisdiskriminering Ved 1. grads prisdiskriminering sørger producenten for, at den enkelte forbruger betaler lige netop den maksimale pris, denne er villig til at betale. Ved 2. grads prisdiskriminering forsøger producenten at gøre dette, men kan ikke bestemme den enkeltes betalingsvillighed og må derfor forsøge at opstille ’pakkeløsninger’, som forbrugerne selv vælger afhængig af betalingsvillighed. Disse pakkeløsninger kan være i forhold til mængder, f.eks. én banan for 2,5kr eller 10 bananer for 20kr. Alternativt kan det være i forhold til kvalitet, f.eks. business class eller economy class når man flyver. Det kan også være begge dele. Uanset hvad, så bliver alle forbrugere, der vælger en pakke, behandlet ens – de betaler samme pris og får samme vare. Sammenlignet med førstegrads prisdiskriminering er profitten og producentoverskuddet lavere, mængden den samme og forbrugeroverskuddet højere. Der er stadig intet dødvægtstab. Vi har endnu ikke fundet pensum, som har udregning af 2. grads prisdiskrimination inkluderet. Det er også besværligt, da der i så fald skal være information om, hvordan de førnævnte ’pakker’ ser ud. I udgangspunktet er det derfor vigtigt at kunne forskellen på 1.- og 2. grads prisdiskriminering. Tabellen i boksen giver et overblik over forskelle og ligheder mellem de to typer af prisdiskriminering Løsningen kort fortalt Sammenligning af prisdiskriminering af 1. grad og 2. grad: MikroKogeBogen © - Prisdiskriminering af 2. grad - Mikroøkonomi

Lær at forstå og beregne opgaver i spilteori omkring effekten af regulering, f.eks. bøder, ved at følge sidens opskrift trin for trin. Mikroøkonomi gjort enkelt. Forrige opskrift Er du gået i stå? Spørg Mads Næste opskrift Mikroøkonomi - 9.5 Regulering - betydning af "bøder" Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med spilteori og nash ligevægte, hvor du skal undersøge betydningen af bøder. I nogle tilfælde vil en regulerende instans (f.eks. regeringen) forsøge at regulere spilleres adfærd vha. bøder (eller subsidier). For at en bøde skal ændre en spillers handling, skal den ændre de mulige payouts i spillet, så den dominerende strategi bliver den, som regeringen ønsker. Derfor løser vi opgaven, som vi normalt vil gøre, men undersøger, hvor meget de enkelte payouts skal formindskes før alternativet bliver mere attraktivt. Det er nemmest at se det i praksis Gennemgang inkl. regneeksempel To formodede røvere er blevet anholdt. De bliver sat i hvert sit rum og begge tilbudt en lavere straf hvis de tilstår deres kriminelle handlinger og udleverer den anden. Tilstår én, mens den anden benægter ,er straffen henholdsvis 0 og 8 år i fængsel. Tilstår begge, er straffen 4 år til hver. Tilstår ingen, får begge 1 år. Mafiabossen som står bag disse røvere vil dog helst undgå at nogen af dem tilstår. Derfor skal han true dem med en bøde (målt i antal år i mafiaens eget fængsel når røverne endelig kommer ud). Spørgsmål a) hvor mange års mafiafængsel skal der trues med for at røverne benægter kriminaliteten? Trin 1: Undersøg de bedste valg for spiller 1. Logikken er: ”Hvis spiller 2 vælger strategi x, skal spiller 1 så vælge a eller b?” og: ”Hvis spiller 2 vælger strategi y, skal spiller 1 så vælge a eller b?” Vi har skrevet de mulige straffe for Fange 1 med rød. Vi starter med at undersøge, hvad der bedst kan betale sig for Fange 1, hvis Fange 2 benægter (scenariet er markeret med blå baggrund). Altså vælger vi lodret mellem også at benægte, som giver -1, eller at tilstå, som giver 0. Her vil det være bedst at tilstå. Vi markerer det med en rød ring: Løsningen kort fortalt Trin 1: Undersøg de bedste valg for spiller 1. Logikken er: ”Hvis spiller 2 vælger strategi x, skal spiller 1 så vælge a eller b?” og: ”Hvis spiller 2 vælger strategi y, skal spiller 1 så vælge a eller b?”. Trin 2: Undersøg de bedste valg for spiller 2. Logikken er: ”Hvis spiller 1 vælger strategi a, skal spiller 2 så vælge x eller y?” og: ”Hvis spiller 1 vælger strategi b, skal spiller 2 så vælge x eller y?” Trin 3: Beregn forskellen på output i det bedste valg og output for det valg den regulerende instans foretrækker i hvert af ovenstående tilfælde Trin 4: Bøden skal være større end den største forskel, da det så vil være mindst ligeså attraktivt at undgå bøden Derefter undersøger vi, hvad der er bedst hvis fange 2 tilstår (nu er dette scenarie markeret med blå baggrund). Dermed vælger vi imellem at benægte, hvilket giver -8, eller at tilstå, -4. Igen er det bedst at tilstå, hvorfor vi sætter ring om dette outcome: Trin 2: Undersøg de bedste valg for spiller 2. Logikken er: ”Hvis spiller 1 vælger strategi a, skal spiller 2 så vælge x eller y?” og: ”Hvis spiller 1 vælger strategi b, skal spiller 2 så vælge x eller y?” Nu kigger vi på Fange 2’s mulige outcomes, skrevet med sort. Vi undersøger hvad Fange 2 skal gøre hvis Fange 1 benægter og vælger vandret mellem at benægte, -1, og at tilstå, 0. Det er bedst at tilstå, så vi sætter sort ring om det outcome. Derefter undersøger vi, hvad der er bedst, hvis fange 1 tilstår. Dermed vælger vi imellem at benægte, hvilket giver -8, eller at tilstå, hvilket giver -4. Igen er det bedst at tilstå, hvorfor vi sætter ring om dette outcome: Sammenfatter vi det hele, kan vi se, at det for Fange 1 bedre kan betale sig at tilstå, uanset hvad Fange 2 gør, da begge de optimale valg (røde ringe) befinder sig i ”Tilstå” rækken. Ligeledes er det altid bedst for Fange 2 at tilstå, da begge dennes bedste valg (sorte ringe) befinder sig i ”Tilstå” kolonnen. Dermed har begge fanger en dominerende strategi, nemlig at tilstå. Det er netop dette, som Mafiaen gerne ville lave om, så den dominerende strategi i stedet bliver at benægte. Trin 3: Beregn forskellen på output i det bedste valg og output for det valg den regulerende instans foretrækker i hvert af ovenstående tilfælde Vi skal altså først se, hvad skal der til for at de røde ringe for Fange 1 begge rykker en gang op til ”benægt” felterne. For at finde forskellene trækker vi output ved at tilstå fra output ved at benægte. Hvis Fange 2 benægter, får Fange 1 nul års fængsel hvis han tilstår, men et års fængsel hvis han benægter. Forskellen for Fange 1 er altså et års fængsel: Hvis Fange 2 tilstår er forskellen for Fange 1 fire års fængsel: Derefter undersøger vi, hvad der skal til for at Fange 2’s sorte ringe rykker til venstre, over i dennes ”benægt” felter. Hvis Fange 1 benægter er forskellen for Fange 2 et års fængsel: Hvis Fange 1 tilstår er forskellen for Fange 2 fire års fængsel: Den største forskel i output (år i fængsel) er altså 4 år. Trin 4: Bøden skal være større end den største forskel, da det så vil være mindst ligeså attraktivt at undgå bøden Bøden skal være på mere end 4 års ekstra straf for hver fange, da det var den største forskel, vi fandt i trin 3. Lad os sige at bøden for at tilstå bliver sat til 5 år. Vi skal nu trække 5 fra fangernes output ved at tilstå. Herved får vi en ny payout matrice, hvor vi indrager den nye ekstra strat som Mafiaen indfører: Efter truslen fra Mafiaen vil fangerne nu vælge at benægte ligegyldigt hvad. Hvis de tilstår vil straffen simpelthen være større. Det ses af nedenstående matrice, hvor vi har gennemgået trin 1 og 2 endnu en gang med de nye straffe: Svaret på spørgsmål a) er altså, at Mafiaen skal true med en straf på mere end 4 år i Mafiafængsel, for at sikre at fangerne begge vil benægte. MikroKogeBogen © - Regulering, betydning af bøder - Mikroøkonomi

Registrerede universiteter & uddannelser: Aalborg Universitet: HA (Almen) - HD Aarhus Erhvervsakademi: Financial Controller, Samfundsøkonomi Aarhus Universitet: HA (Almen) - Matematik-økonomi - HA (Jur) - Statskundskab - Marketing & Management Communication - Økonomi - Cand Eocon - S amfundsfag Copenhagen Business Academy: Finansøkonom, Finansiel rådgivning Copenhagen Business School (CBS): HA (Almen) - HA (Jur) - HA (Kom) - HA (Pro) - HA (Psyk) - HD - HA (Fil) - HA (Ent) - HA (Sport & Event management) - BA IMK B.Sc. International Business - B.Sc. Business Language & Culture - B.Sc. International Business and Politics - B.Sc. Europæisk Business - B.Sc. International Shipping and Trade Danmarks Tekniske Universitet (DTU): Strategisk Analyse og Systemdesign ​ Erhvervsakademi midtvest : Finansøkonom ​ Høgskolen i Bergen (Norge): Økonomi og administrasjon Københavns Universitet: Økonomi - Polit - Statskundskab - Matematik - Geografi - Miljøøkonomi - Jordbrugsøkonomi - Naturressourcer - Engelsk med tilvalg i Samfundsfag Syddansk Universitet (SDU), Esbjerg: HA (Almen) Syddansk Universitet (SDU), Kolding: HA (Almen) - HA (Entreprenørskab og Innovation) - HA International Business Syddansk Universitet (SDU), Odense: HA (Almen) - HA (Jur) - HD - Statskundskab - Negot. - Økonomi - HA (Kom) - HA International Business - MBM - MBA - HA Entreprenørskab og Innovation (HA-ENIN) Syddansk Universitet (SDU), Slagelse: HA (Almen) UCN: Finansbachelor OK

Her kan du opsige dit medlemskab Vi håber du har haft stor gavn af mikrokogebogen.dk. Husk at du altid kan aktivere dit medlemskab igen, hvis du får brug for det. Det gør du helt simpelt ved at købe adgang igen. ​ Vi ønsker hele tiden at optimere vores indhold, så vi kan hjælpe så mange som muligt, så godt som muligt. Din feedback er derfor meget værdifuld. Vi har registreret din opsigelse, tak for nu ! Du modtager en bekræftelse på mail. Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale mikrokogebogen.dk til en studiekammerat ? 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Ikke sandsynligt Luk vindue Meget sandsynligt Hvorfor opsiger du?* arrow&v Opsig mit medlemskab Udfyld alle felter med *. Kontakt os på mikrokogebogen@gmail for hjælp. Email er ikke korrekt. Du skal taste den email, der tilhører din bruger

500 Terry Francois Street San Francisco, CA 94158 error Betal