Søgeresultater
40 resultater for ""
- 1.14 Prisgulv | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Mikroøkonomi - 1.14 Prisgulv Denne opskrift lærer dig, hvordan du regner opgaver med prisgulv. Et prisgulv er når en aktør (staten) bestemmer hvor meget producenterne minimalt må tage for en vare – altså vil de hjælpe producentens overlevelse. Vi ser dette, når EU f.eks. søger at sikre landbrugets overlevelse eller ved indførsel af mindsteløn. Et prisgulv er kun relevant (i mikroøkonomi kalder vi det bindende ), hvis det er højere end ligevægtsprisen ellers ville være. Altså hvis en vare i ligevægten koster 70kr. og regeringen siger den minimalt må koste 50kr. gør det ingen forskel, men hvis gulvet er på 90kr. vil det påvirke markedet. Så vi bekymrer os kun om gulvet hvis det ligger over ligevægtsprisen. I så fald vil der være overskydende udbud fordi producenterne gerne vil sælge meget til den høje pris, mens forbrugerne vil efterspørge mindre end i ligevægten. Gennemgang inkl. regneeksempel På et marked er den inverse efterspørgsel: P=100-2Q Udbuddet er givet ved: Q= -10+2P Spørgsmål a) Regeringen indfører et prisgulv på 30. Udregn og illustrer overskydende udbud. Trin 1: Find ligevægtspris (P) som du ellers ville gøre for den pågældende konkurrenceform (opgavetype) Her bruger vi samme fremgangsmåde som i Opskrift 1.1 Markedsligevægt , da vi har udbud og efterspørgsel givet. Dette repræsenterer en løsning for fuldkommen konkurrence. Fremgangsmåden er nogenlunde den samme uanset konkurrenceform. Se evt opskrift 6.1 om Monopol. I ligevægten er Qs =Qd , dvs. den udbudte mænge = den efterspurgte mængde. Derfor kan vi sætte de to funktioner lig hinanden og kun have en variabel. Det kræver at vi sørger for den samme variabel er isoleret i begge funktioner. Vi vælger selv hvilken, men lad os isolere P (i udbuddet) – så bliver det nemmere at illustrere: Løsningen kort fortalt Trin 1: Find ligevægtspris (P) som du ellers ville gøre for den pågældende konkurrenceform (opgavetype) Trin 2: Er prisgulvet højere end P, indsættes det i udbud og efterspørgsel og de to mængder (Q) findes Trin 3: Find det overskydende udbud ved at trække efterspurgt mængde fra udbudt mængde Klik her for samlet illustrationsguide Nu sætter vi udbud og efterspørgselsfunktionerne lig hinanden: Vi kan altså isolere Q, da vi nu kun har en variabel: Dette Q indsætter vi i det inverse udbud (man kan også indsætte i invers efterspørgsel) for at finde P: Trin 2: Er prisgulvet højere end P, indsættes det i udbud og efterspørgsel og de to mængder (Q) findes Vores prisgulv var 30, hvilket er højere end ligevægtsprisen, det er således bindende og får en effekt på markedet. Vi sætter det derfor ind på P’s plads i udbudsfunktionen fra opgaveformuleringen (Q=-10+2P), for at finde den udbudte mængde ved dette prisgulv: For at finde den efterspurgte mængde indsætter vi prisgulvet på P’s plads i den inverse efterspørgselsfunktion og isolerer Qd : Trin 3: Find det overskydende udbud ved at trække efterspurgt mængde fra udbudt mængde Dette betyder, at der udbydes 15 enheder mere end der efterspørges, hvis staten tvinger prisen fra 24, som var den oprindelige ligevægtspris, op til 30 ved at indføre et prisgulv. Der er således et overskydende udbud (excess supply) på 15 enheder, og vi har herved svaret på spørgsmål a), når vi også får illustrationen med: Først tegnes markedsligevægten inden prisgulvet (Se evt. opskrift 1.2 for vejledning til at tegne denne) : Vi tegner herefter en vandret streg, der illustrerer prisgulvet på 30, så den skærer både udbud og efterspørgsel: Vi viser forskellen på udbudt og efterspurgt mængde ved at trække linjer ned til Q-aksen fra prisgulvets skæring med udbud og efterspørgsel: Vi kan se at forskellen netop er 50-35=15 enheder, som var det overskydende udbud. SAMLET ILLUSTRATIONSGUIDE: I illustrationsguiden nedenfor er graferne samlet inkl. beskrivelser. Klik på højrepilen for næste step i illustrationen eller klik på billedet for at forstørre: 1 Tegn markedsligevægten før statens indgreb 2 Tegn prisgulvet som en vandret linje der skærer graferne for både udbud og efterspørgsel Overskydende udbud Marker prisgulvets skæring med udbud og efterspørgsel ned på Q aksen for at illustrere forskellen i mængderne. illustrationsGuide 1.14 MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Prisgulv
- 1. Udbud og efterspørgsel | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Dette kapitel er gratis Vi håber du får glæde af det! Første opskrift Få en bruger! Mikroøkonomi - 1. Udbud og efterspørgsel 1.1 Markedsligevægt 1.2 Illustration af efterspørgsels- og udbudskurver 1.3 Opkrævning af skat / afgift 1.4 Tilskud fra staten (subsidie) 1.5 Samlet markedsefterspørgsel og -udbud ved identiske forbrugere / virksomheder 1.6 Samlet markedsefterspørgsel ved forskellige efterspørgselsfunktioner 1.7 Samlet markedsudbud ved forskellige udbudsfunktioner 1.8 Udbudets priselasticitet 1.9 Efterspørgslens priselasticitet 1.10 Indkomstelasticitet 1.11 Krydspriselasticitet 1.12 Samlede forbrugsudgifter 1.13 Prisloft 1.14 Prisgulv MikroKogeBogen © - Udbud og efterspørgsel - Mikroøkonomi
- Start Her - Hjælp til mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Vi tilbyder hjælp til Mikroøkonomi: Trin-for-trin opskrifter og 'spørg om hjælp' funktion ! Gratis adgang Kapitel 1 - Udbud og Efterspørgsel (14 opskrifter) Opskrift "0.3 Matematik kursus" Ingen bruger påkrævet Prøv vores koncept af helt gratis og se om det er noget for dig. Prøv gratis Du kan desuden hente vores formelsamling gratis. Den indeholder meget mere end bare formler. Hent formelsamling her Fuld adgang Alle kapitler & opskrifter "Spørg-om-hjælp" funktion: send os dine spørgsmål og få svar Søge-funktion Personlig bruger Vi prioriterer lave månedlige studievenlige priser, så alle kan være med! Sådan kommer du igang: 1. Opret bruger her 2. Vælg adgang her Lave månedlige priser: 99 kr./md - ingen binding 60 kr./md i 3 måneder Totalt 180 kr. Spar 117 kr. 40 kr./md i 6 måneder Totalt 240 kr. Spar 354 kr. “ Den pædagogiske tilgang til faget, de detaljerede forklaringer og særligt eksemplerne var afgørende for min succes med faget. Jeg vil anbefale alle andre, der ligeledes er udfordret i mikroøkonomi, at anvende mikrokogebogen.dk ” Sofie Kauffmann - HA(Psyk) “ I skal have stor ros for jeres forklaringer og illustrationer igennem hele kogebogen. Det er et virkelig godt supplement til lærebogen, der til tider godt kan være lidt for langtrukken og upræcis ” Andreas Dyrbøl - HA(Almen) MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi
- Privatlivspolitik | Mikroøkonomi | MikroKogeBogens
Privatlivspolitik 1. Dataansvarlig MKB Undervisning IVS CVR. nr.: 39061074 Holger Danskes Vej 23 2000 Frederiksberg Email: info@mikrokogebogen.dk 2. Hvilke personoplysninger indsamler vi og med hvilket formål? De overordnede formål med indsamling af data er At du kan benytte vores produkt og services At vi kan udvikle og forbedre vores produkt og services til gavn for vores besøgende Nedenfor finder du detaljer om indsamling, formål og brug. 2.1 Ved brugeroprettelse Ved oprettelse af en bruger indsamler vi data, der er nødvendige for at du kan benytte siden. Disse informationer er dit navn, e-mail adresse, og et kodeord. Vi beder dig også fortælle os hvilket universitet og studie, du går på. Vi bruger denne information til at forbedre vores indhold på siden og sikre, at vi leverer relevant indhold. Inden du opretter din bruger, beder vi dig bekræfte, at du har læst og accepterer alle vores betingelser, da forudsætningen for at foretage et køb er, at du har oprettet en bruger. Det er ikke muligt at oprette en bruger uden at have accepteret vores betingelser. 2.2 Ved udfyldelse af kontaktformularer og indsendelse af opgaver Når du udfylder vores kontakt formularer eller indsender en opgave, indsamler vi oplysninger, der gør os i stand til at svare tilbage og hjælpe dig med din opgave. Disse informationer er navn, e-mail adresse samt dit spørgsmål og/eller opgave. 2.3 Ved betaling Når du køber hos os, indsamler vi de oplysninger, der er nødvendige for at vi kan gennemføre transaktionen og levere produktet til dig. Disse oplysninger er information om det produkt du køber, email og kreditkortinformation. 2.4 Ved besøg af vores hjemmeside Når du besøger vores hjemmeside, er der en række cookies, der registrerer nogle oplysninger. De oplysninger vi indsamler om dig på vores hjemmeside er blandet andet antal besøg, antal sessioner, sessionsvarighed, sidevisninger, IP-adresse, lokation, browser, enhed samt hvilken hjemmeside du kom fra, da du besøgte vores side. Det kan også være, hvordan du fandt os, dvs. via organisk søgning, annoncering eller lign. Du kan læse mere om hvordan vi indsamler disse oplysninger, samt hvordan du fravælger dem i vores Cookies politik . 2.5 Formål og anvendelse Opretholdelse af vores aftale med dig Vi bruger dine oplysninger til at behandle din ordre, modtage betaling og levere produkter og services til dig. Overholdelse af lovgivning og legitime interesser Vi anvender personoplysninger til at kunne overholde lovgivning, blandet andet regnskabsloven, samt forfølge vores legitime interesser. Herunder følger en række specificeringer Vi bruger oplysninger til at forhindre og kunne påvise ulovlige handlinger for at beskytte og håndhæve vores juridiske rettigheder eller i øvrigt som påkrævet ifølge lovgivningen. Det kan f.eks. være at sikre at vores materiale ikke bliver anvendt og delt på ulovlig vis. Det kan også være i forbindelse overholdelse af regnskabsloven. Vi anvender oplysninger fra sporingsværktøjer og cookies til analysemæssige formål for at forbedre vores hjemmeside og indhold. Dette gør vi for hele tiden at kunne optimere vores materiale til gavn for vores brugere, samt udvikle vores forretning og fastholde vores relevans overfor brugerne. Det er herudover nødvendigt, at du som bruger accepterer cookies, da vores loginsystem kræver det for at fungere. Vi anvender personoplysninger for at kunne levere en god kundeservice og sikre at vi kan levere et godt produkt. Juridisk behandlingsgrundlag Vi behandler dine persondata til de formål, der er beskrevet ovenfor, på følgende juridiske behandlingsgrundlag: For at kunne opretholde vores aftale med dig og levere det produkt og de services du har betalt for For at kunne forfølge vores legitime interesser i at forbedre og udvikle det produkt og de services vi leverer til dig, samt i at udvikle vores forretning For at kunne overholde lovgivning i forbindelse med f.eks. skat, moms og regnskab 3. Hvem deler vi dine oplysninger med og hvorfor? Vi deler kun dine oplysninger med vores serviceleverandører, som vi samarbejder med, f.eks. omkring levering af software, IT infrastruktur, annoncering og betalingsløsninger, i det omfang det er nødvendigt for at forfølge formålene angivet i afsnit 2. 3.1 Leverandører Vi samarbejder kun med serviceleverandører (vores databehandlere), der har politiker og foranstaltninger, som lever op til reglerne i den nye persondatalov (GDPR). Vores serviceleverandører er WIX Stripe Paypal Sentrylogin Google Dropbox Facebook Har du spørgsmål til vores aftaler med ovenstående leverandører, kan du skrive til os på mikrokogebogen@gmail.com . 4. Dine valg De oplysninger vi indsamler direkte fra dig, er oplysninger du frivilligt giver os. Du kan vælge ikke at dele oplysningerne med os, men så vil det ikke være muligt for dig at anvende vores services i større eller mindre omfang. Hvis du f.eks. vælger at acceptere cookies fra vores side, men ikke vil dele dit navn og e-mail adresse med os, kan du frit bruge vores gratis materiale, men du vil ikke kunne oprette en bruger og få adgang til alt vores indhold. Det står dig til enhver tid frit for at tilbagekalde dit evt. samtykke. Du kan f.eks. fravælge brugen af cookies og sporingsværktøjer. Læs evt. vores afsnit vedrørende cookies i vores generelle betingelser 5. Dine rettigheder Ønsker du at gøre krav på nedenstående rettigheder, bedes du kontakte os på e-mail: mikrokogebogen@gmail.com Du har til enhver tid ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har registreret om dig. komme med indsigelser mod eller begrænse vores behandling af dine oplysninger få rettet oplysninger om dig, som er forkerte eller misvisende få slettet oplysninger om dig tilbagekalde dit samtykke, hvis et sådant er givet få udleveret de oplysninger vi har om dig i et læseligt og forståeligt format (dataportabilitet) Du har yderligere ret til at klage over vores behandling af dine oplysninger ved at kontakte os. Du har også ret til at klage til en tilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet. 6. Opbevaringsperiode Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at vi kan opfylde de formål, som er beskrevet i afsnit 2, eller for at vi kan overholde gældende lovgivning. Generelt opbevarer vi dine oplysninger i op til 2 år efter du er stoppet som kunde hos os. Herefter slettes eller anonymiseres oplysningerne. Nogle oplysninger gemmer vi dog i længere tid. Personoplysninger relateret til regnskab og bogføring, skal vi jf. bogføringsloven gemme i 5 år. Disse oplysninger gælder blandt andet betalings- og fakturaoplysninger. 7. Ændringer til vores privatlivspolitik Vi forbeholder os ret til løbende at foretage ændringer til vores privatlivspolitik. Hvis vi laver større ændringer til vores privatlivspolitik, sørger vi for at give dig besked herom.
- 1.13 Prisloft | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Mikroøkonomi - 1.13 Prisloft Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med prisloft. Et prisloft er når en aktør (staten) bestemmer hvor meget producenterne maksimalt må tage for en vare – altså søger man at hjælpe forbrugerne med at få varen til en pris, hvor alle kan være med. Et prisloft er kun relevant (i mikroøkonomi kalder vi det bindende ), hvis det er lavere end ligevægtsprisen ellers ville være. Altså hvis en vare i ligevægten koster 70kr. og regeringen bestemmer at den maksimalt må koste 80kr. gør det ingen forskel, men hvis loftet er på 60kr., vil det påvirke markedet. Så vi bekymrer os kun om loftet hvis det ligger under ligevægtsprisen. I så fald vil der være overskydende efterspørgsel fordi forbrugerne gerne vil købe meget til den lave pris, mens producenterne vil producere mindre end i ligevægten. Det betyder, at i praksis kan alle der vil have denne, nu billigere, vare ikke få den, hvorfor mikroøkonomi siger det ikke er den bedste idé. Tværtimod vil de få, der er først til mølle få den billigt, mens mange ikke kan få tilfredsstillet deres efterspørgsel. Dette skaber incitament for at bruge beskidte kneb såsom penge under bordet til at få varen alligevel. Gennemgang inkl. regneeksempel På et marked er den inverse efterspørgsel: P=100-2Q Udbuddet er givet ved: Q= -10+2P Spørgsmål a) Regeringen indfører et prisloft på 20. Udregn og illustrer overskydende efterspørgsel. Trin 1: Find ligevægtspris (P) som du ellers ville gøre for den pågældende konkurrenceform (opgavetype) Her bruger vi samme fremgangsmåde som i Opskrift 1.1 Markedsligevægt , da vi har udbud og efterspørgsel givet. Dette repræsenterer en løsning for fuldkommen konkurrence. Fremgangsmåden er nogenlunde den samme uanset konkurrenceform. Se evt opskrift 6.1 om Monopol. I ligevægten er Qs =Qd , dvs. den udbudte mænge = den efterspurgte mængde. Derfor kan vi sætte de to funktioner lig hinanden og kun have en variabel. Det kræver at vi sørger for den samme variabel er isoleret i begge funktioner. Vi vælger selv hvilken, men lad os isolere P (i udbuddet) – så bliver det nemmere at illustrere: Løsningen kort fortalt Trin 1: Find ligevægtspris (P) som du ellers ville gøre for den pågældende konkurrenceform (opgavetype) Trin 2: Er prisloftet lavere end P, indsættes det i udbud og efterspørgsel og de to mængder (Q) findes Trin 3: Find den overskydende efterspørgsel ved at trække udbudt mængde fra efterspurgt mængde Klik her for samlet illustrationsguide Nu sætter vi udbud og efterspørgselsfunktionerne lig hinanden: Vi kan altså isolere Q, da vi nu kun har en variabel Dette Q indsætter vi i det inverse udbud (man kan også indsætte i invers efterspørgsel) for at finde P: Trin 2: Er prisloftet lavere end P, indsættes det i udbud og efterspørgsel og de to mængder (Q) findes Vores prisloft var 20, hvilket er lavere end ligevægtsprisen, det er således bindende og får en effekt på markedet. Vi sætter det derfor ind på P’s plads i udbudsfunktionen fra opgaveformuleringen (Q=-10+2P) for at finde den udbudte mængde ved dette prisloft: For at finde den efterspurgte mængde indsætter vi prisloftet på P’s plads i den inverse efterspørgselsfunktion og isolerer Qd : Trin 3: Find den overskydende efterspørgsel ved at trække udbudt mængde fra efterspurgt mængde Dette betyder, at der efterspørges 10 enheder mere end der udbydes, hvis staten tvinger prisen fra 24, som var den oprindelige ligevægtspris, ned til 20 ved at indføre et prisloft. Der er således en overskydende efterspørgsel (excess demand) på 10 enheder, og vi har herved svaret på spørgsmål a), når vi også får illustrationen med: Først tegnes markedsligevægten inden prisloftet (Se evt. opskrift 1.2 for vejledning til at tegne denne) : Vi tegner herefter en vandret streg, der illustrerer prisloftet på 20, så den skærer både udbud og efterspørgsel: Vi viser forskellen på udbudt og efterspurgt mængde ved at trække linjer ned til Q-aksen fra prisloftets skæring med udbud og efterspørgsel: Vi kan se at forskellen netop er 40-30=10 enheder, som var den overskydende efterspørgsel. SAMLET ILLUSTRATIONSGUIDE: I illustrationsguiden nedenfor er graferne samlet inkl. beskrivelser. Klik på højrepilen for næste step i illustrationen eller klik på billedet for at forstørre: 1 Tegn markedsligevægten før statens indgreb 2 Tegn prisloftet som en vandret linje der skærer graferne for både udbud og efterspørgsel 3 Marker prisloftets skæring med udbud og efterspørgsel ned på Q aksen for at illustrere forskellen i mængderne. IllustrationsGuide 1.13 MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Prisloft
- Log ind - Hjælp til mikroøkonomi | MikroKogeBogen
1/1 Velkommen! Glemt kodeord? Log ind Gå til indhold Min konto Der skete en fejl Ny bruger?
- Hvilke studier kan bruge siden? | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Hvilke studier kan bruge MikroKogeBogen.dk til Mikroøkonomi? Mikroøkonomi er et universelt fag. Herudover er en stor del af faget baseret på matematik, som også er universelt. Det vil sige at opgaverne samt måderne at løse dem på er relativt ensartede på tværs af uddannelserne i Danmark - og også i udlandet for den sags skyld. Det betyder, at alle der har mikroøkonomi som fag, kan få gavn af MikroKogeBogen.dk. Det illustreres bedst ved at se på vores brugere. Nedenfor er alle universiteter og uddannelser listet, som vores hidtige brugere går på. Kortet illustrerer, hvilke byer vores brugere kommer fra. Fælles for dem alle er, at de har mikroøkonomi eller erhvervsøkonomi på skemaet. Der kan være dele af pensum, som der ikke findes løsninger til på siden, men 90% af alle studiers pensum er dækket ind. Den nemmeste måde for dig at tjekke, er ved at kigge på indholdsfortegnelsen og se hvilke opskrifter der ligger på siden. Hvis vi mangler en opskrift til en opgavetype, kan du give os besked under "Kontakt" , og så vil vi hurtigst muligt udarbejde en løsning. MikroKogeBogen.dk bruges allerede af studerende på følgende uddannelser: Aalborg Universitet: HA (Almen) - HD Aarhus Erhvervsakademi: Financial Controller, Samfundsøkonomi Aarhus Universitet: HA (Almen) - Matematik-økonomi - HA (Jur) - Statskundskab - Marketing & Management Communication - Økonomi - Cand Eocon - S amfundsfag Copenhagen Business Academy: Finansøkonom, Finansiel rådgivning Copenhagen Business School (CBS): HA (Almen) - HA (Jur) - HA (Kom) - HA (Pro) - HA (Psyk) - HD - HA (Fil) - HA (Ent) - HA (Sport & Event management) - BA IMK B.Sc. International Business - B.Sc. Business Language & Culture - B.Sc. International Business and Politics - B.Sc. Europæisk Business - B.Sc. International Shipping and Trade Danmarks Tekniske Universitet (DTU): Strategisk Analyse og Systemdesign Erhvervsakademi midtvest : Finansøkonom Høgskolen i Bergen (Norge): Økonomi og administrasjon Københavns Universitet: Økonomi - Polit - Statskundskab - Matematik - Geografi - Miljøøkonomi - Jordbrugsøkonomi - Naturressourcer - Engelsk med tilvalg i Samfundsfag Syddansk Universitet (SDU), Esbjerg: HA (Almen) Syddansk Universitet (SDU), Kolding: HA (Almen) - HA (Entreprenørskab og Innovation) - HA International Business Syddansk Universitet (SDU), Odense: HA (Almen) - HA (Jur) - HD - Statskundskab - Negot. - Økonomi - HA (Kom) - HA International Business - MBM - MBA - HA Entreprenørskab og Innovation (HA-ENIN) Syddansk Universitet (SDU), Slagelse: HA (Almen) UCN: Finansbachelor Vores brugere er fra hele landet - klik for et større billede MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi
- 1.3 Opkrævning af skat / afgift | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Ekstraopgave 1.3.1 Mikroøkonomi - 1.3 Opkrævning af skat / afgift Denne opskrift lærer dig at beregne ligevægtspris og mængde på et marked, når producenterne er blevet pålagt en afgift. Det bliver som regel kaldt en tax, stykskat eller lignende, men egentlig kender vi det i vores hverdag som moms. Derfor vil denne skat være pålagt producenten – det vil sige, at det er sælgers opgave at indkræve skatten, og betale den videre til staten, fremfor forbrugerens. I teorien kunne det godt gøres, så det var forbrugerens ansvar, men det er mere et tankeeksperiment. I virkeligheden er de fleste af sådanne afgifter pålagt procentvis, hvor f.eks. moms er 25% oveni varens pris. I mikroøkonomi er det dog i form af en fast afgift (flat tax), at vi oplever sådanne opgaver, fordi det er nemmere at regne. Gennemgang inkl. regneeksempel På et marked er den inverse efterspørgsel: P=100-2Q Udbuddet er givet ved: Q= -10+2P Staten opkræver en stykafgift på 20, som pålægges producenten. Spørgsmål a) Hvad bliver ligevægtspris og –mængde? Spørgsmål b) Hvilken pris modtager producenten efter afgiften er betalt til staten? Trin 1: Find den inverse udbuds- og efterspørgselskurve, så P er isoleret, hvis ikke dette er gjort i forvejen Efterspørgslen er allerede på invers form, så der behøver vi ikke gøre mere. For udbudskurven får vi ved ligningsløsning isoleret P: Løsningen kort fortalt Trin 1: Find den inverse udbuds- og efterspørgselskurve, så P er isoleret, hvis ikke dette er gjort i forvejen Trin 2: Tillæg afgiften den inverse udbudskurve Trin 3: Sæt udbud lig efterspørgsel og løs for P & Q. Husk! Den pris (P) du finder, er hvad forbrugeren betaler, men producenten modtager kun P – stykafgiften, da afgiften jo skal betales videre til staten. Trin 2: Tillæg afgiften den inverse udbudskurve Vi tillægger afgiften det inverse udbud, da det er producenten den pålægges iflg. opgaven, men det er også det, der oftest bruges i praksis (f.eks. med moms). Producenten må nu udbyde varen til en højere pris, da den bliver pålagt en afgift. Grafisk viser det sig ved, at udbudskurven parallelforskydes opad med præcis størrelsen af afgiften. Dvs. at afstanden mellem den gamle og nye udbudskurve altid er lig med afgiften, i vores tilfælde 20. Det kan tydeligt ses ved at kigge på skæringen med Y-aksen. Hvor den gamle ramte i 5, skærer den nye udbudskurve Y-aksen i 25. Nedenfor er situationen illustreret: Trin 3: Sæt udbud lig efterspørgsel og løs for P & Q Husk! Den pris (P) du finder, er hvad forbrugeren betaler, men producenten modtager kun P – stykafgiften, da afgiften jo skal betales videre til staten Vi sætter det nye inverse udbud lig den inverse efterspørgsel og isolerer Q: Dette Q indsættes i det (nye) inverse udbud (eller -efterspørgsel): Ligevægtsprisen (den som forbrugeren betaler) er altså 40, mens ligevægtsmængden er 30. Dermed er der svaret på spørgsmål a) For at svare på spørgsmål b) trækker vi stykafgiften fra prisen og får Producenten modtager således en pris på 20. Løsningen er vist grafisk nedenfor. Den lyseblå kurve viser udbudet uden en pålagt stykafgift, mens den mørkeblå kurve viser udbudet efter producenterne er blevet pålagt stykafgiften. Vi anbefaler at du træner fremgangsmåden en masse gange, indtil du kan den i hovedet. Klik på knappen til højre for at få en ny opgave at øve dig på: Ekstraopgave 1.3.1 MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Opkrævning af skat / afgift
- Hjælp til mikroøkonomi | MikroKogeBogen
MIKROKOGEBOGEN - Mikroøkonomi trin for trin! Log ind Læser du faget MikroØkonomi? Så gør som studerende i hele Danmark: 1. Genopfrisk den nødvendige matematik 2. Gennemgå vores opskrifter, der trin for trin viser dig, hvordan du løser opgaver i mikroøkonomi . Brug vores 'spørg-om-hjælp' funktion, når du har spørgsmål 3. Gå til eksamen med ro i maven Vi hjælper studerende fra 55 uddannelser og 14 universiteter med MikroØkonomi Laura Augustinus HA (Pro.) - CBS “ Jeg var utroligt glad for Mikrokogebogen under oplæsning til mikro eksamen. Jeg manglede en opskrift til hvordan jeg skulle løse opgaverne, og hvordan jeg kunne identificere typen af opgave. Dét og mere til fandt jeg i Mikrokogebogen, og jeg gik fra at være skræmt til at være klar til eksamen!” Daniel Jensen HA (Entreprenørskab) - CBS “ Mikrokogebogen formår at formidle mikroøkonomi på en let og forståelig måde gennem deres stærkt detaljerede opskrifter og formler ” Lærke Hansen Statskundskab - KU “ Hold da op, en åbenbaring jeres side har givet mig i forhold til mikro. Jeg har nu kværnet mig igennem 2/3 af kogebogen, og pludselig frygter jeg ikke længere eksamenen på onsdag ” Skal vi også hjælpe dig? Ja tak! Lad mig komme i gang Nej tak! Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle bruge denne side Hvorfor MKB? Hvorfor bruge MikroKogeBogen.dk? Det er der faktisk en hel del grunde til: Opskrifter baseret på 10 års undervisningserfaring Vi har tilsammen undervist 10 år i mikroøkonomi på Copenhagen Business School og opdaget, at der er et generelt behov for simple og overskuelige trin-for-trin opskrifter til løsning af opgaver. Gap mellem teori og praksis mindskes MikroKogeBogen integrerer teorien til hvert emne i opskrifterne og opgaveløsningen, for at reducere det traditionelle gap mellem teori og praksis Opgaver der ligner eksamensopgaver Udover at MikroKogeBogen giver dig opskrifter til løsning af opgaver i pensum, er hver opskrift baseret på en øveopgave, som minder om den type opgaver du kan få til eksamen Formelsamling, matematik og guide MikroKogeBogen indeholder en komplet formelsamling, et matematikafsnit, der genopfrisker den matematik du skal bruge, samt en guide, der hjælper dig til at få det bedste ud af MikroKogeBogen.dk Skræddersyet til eksamenstræning Vores erfaring fortæller os, at træning og øvelse i opgaveløsning er den bedste eksamenstræning du kan få, og MikroKogeBogen giver dig lige præcis det. Tilgængelig overalt MikroKogebogen ligger online og er derfor tilgængelig overalt. Det eneste du skal bruge er dit personlige login. OK, så lad mig komme i gang MKB © 2015 af MKB Undervisning IVS CVR NR. 39061074 Frederiksberg, Danmark info@mikrokogebogen.dk
- 1.7 Samlet markedsudbud | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Mikroøkonomi - 1.7 Samlet markedsudbud ved forskellige udbudsfunktioner Denne opskrift lærer dig, hvordan du finder det samlede markedsudbud, når producenterne har forskellige udbudsfunktioner. Når vi lægger forskellige udbud sammen, får vi ofte en kurve med et ”knæk” frem for en ret linje. Det gør vi, hvis de forskellige producenter ikke alle sammen har samme minimumspris – altså hvis der er forskel på, hvor billigt de kan producere den første enhed (og deres udbud ikke skærer P-aksen det samme sted). Knækket vil opstå der, hvor en producents minimale pris er nået – når prisen bliver lavere end dette, er denne producent ”ude” af ligningen og skal ikke tælles med ved lavere priser. Når man lægger udbud sammen, udfører man vandret addition. Grunden til det bliver kaldt dette er, at man lægger mængder (Q) sammen og Q jo bliver afbilledet på x-aksen, som er den vandrette akse. Gennemgang inkl. regneeksempel Ruben og Knud udbyder begge kransekager. Rubens inverse udbud er givet ved P = 5 + 0,25Q Knuds udbudsfunktion er givet ved P = 2 + 0,5Q. Spørgsmål a): Find det samlede markedsudbud og illustrer dette Trin 1: Isoler Q i alle inverse udbud (hvis ikke opgaven præsenterer dem sådan) Q isoleres i Rubens udbudsfunktion: Tilsvarende isoleres Q i Knuds udbudsfunktion: Trin 2: Læg alle udbudsfunktionerne sammen De to udbud lægges sammen (bemærk at parenteserne blot kan hæves, da der er plus foran dem): Løsningen kort fortalt Trin 1: Isoler Q i alle inverse udbud (hvis ikke opgaven præsenterer dem sådan) Trin 2: Læg alle udbudsfunktionerne sammen Trin 3: Find det samlede inverse udbud ved at isolere P Trin 4: Undersøg ved hvilken Q-værdi udbudsfunktionen ”knækker”. Dette knæk kommer, når prisen bliver lavere end én af producenternes minimum (konstanten i den inverse udbudsfunktion). Matematisk findes punktet ved at sætte det samlede inverse udbud lig den højeste konstant. Grafisk findes dette ved at tegne de enkelte inverse udbud og lægge dem sammen Klik her for samlet illustrationsguide Da de to udbud er forskellige, bliver vi nødt til at undersøge, hvor ”knækket” på den samlede udbudskurve sker. Det er nemmest at gøre, mens vi illustrerer. Trin 3: Find det samlede inverse udbud ved at isolere P P isoleres i den samlede udbudsfunktion: Vi skal dog huske at Knud er villig til at udbyde kransekager til en lavere pris end Ruben. Knuds udbud starter ved en pris på 2, mens Rubens først starter ved 5. Dette kan vi se ud fra konstanterne i deres inverse udbudsfunktioner. Med andre ord er det kun Knuds udbud, der er relevant, så længe prisen er lavere end 5. Det betyder, at den samlede udbudskurve vil få et knæk, som vi kan finde frem til ved at tegne eller ved at regne. Trin 4: Undersøg ved hvilken Q-værdi udbudsfunktionen ”knækker”. Dette knæk kommer, når prisen bliver lavere end én af producenternes minimum (konstanten i den inverse udbudsfunktion). Matematisk findes punktet ved at sætte det samlede inverse udbud lig den højeste konstant. Grafisk findes dette ved at tegne de enkelte inverse udbud og lægge dem sammen. Først regner vi os frem: Vi finder knækket ved at sætte det samlede inverse udbud lig den højeste konstant i de enkelte inverse udbud (her er det 5 fra Rubens inverse udbud: P = 5 + 0,25Q) Derfor sker knækket når Q = 6. Når Q er mindre end 6, er prisen for lav (P<5) for Ruben, og det er kun Knuds udbud, der gælder. Vi skriver derfor, som vores løsning, at det samlede udbud er: Qtotal = –4 + 2P for 0 < Q < 6 og Qtotal = –24 + 6P for Q ≥ 6 Løsningen er illustreret nedenfor. Denne illustration er dog nemmere at lave med den efterfølgende metode Lad os nu prøve at tegne os frem til knækket i stedet for at regne: Først tegnes de enkelte udbud ved brug af deres inverse funktioner: Vi laver en vandret stiplet linje fra Rubens skæring med P-aksen (den højeste minimumspris) og ud til Knuds udbud, da det er her knækket i det samlede udbud vil opstå. Her kan vi se at knækket sker ved prisen 5 og mængden 6 (som vi også regnede os frem til i opskriften). Derfor er Knuds udbud altså lig det samlede udbud op til dette punkt. Vi markerer denne del af Knuds udbudskurve ved at tegne det ekstra op (f.eks. lave det en anden farve): At tegne videre herfra skal gøres ved at lægge udbudene sammen. Vi kan gøre dette ved at indsætte Q værdier i vores funktion for samlet udbud (lave et sildeben). Egentlig behøver vi kun ét punkt, da det er en ret linje, så vi kan f.eks. vælge Q-værdien 12. Vi indsætter Q = 12 i vores samlede udbudsfunktion: Vi indtegner herefter dette punkt og trækker en streg igennem det for at fuldende kurven: Herefter kan vi fjerne de enkelte udbud, hvorved vi kun har det samlede udbud tilbage: SAMLET ILLUSTRATIONSGUIDE: I illustrationsguiden nedenfor er graferne samlet inkl. beskrivelser. Klik på højrepilen for næste step i illustrationen eller klik på billedet for at forstørre: 1 Illustrer de individuelle udbudskurver 2 Tegn en streg fra det udbud med højeste minimalpris ud til den anden udbudskurve og marker punktet. 3 Marker første del af den samlede udbudskurve, som er lig den første del af udbudskurven med laveste minimalpris 4 Find et punkt til højre for knækket ved at indsætte en Q værdi i funktionen for det samlede udbud. Fuldend kurven ved at tegne en ret linje igennem dette punkt 5 Herefter kan du udviske de individuelle udbudskurver, så der kun vises den samlede udbudskurve IllustrationsGuide MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Samlet markedsudbud
- 1.12 Samlede forbrugsudgifter | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Mikroøkonomi - 1.12 Samlede forbrugsudgifter / total revenue. Denne opskrift lærer dig hvordan du illustrerer de totale forbrugsudgifter for en forbruger, som ofte svarer til virksomhedens totale indtægter. Den lærer dig ligeledes at besvare, hvornår en prisstigning vil føre til et fald i de samlede forbrugsudgifter. Forbrugsudgifter og total revenue (TR) kan ses som værende det samme, så længe der ikke er nogen afgift (tax), idet forbrugerens udgifter da er det samme som producentens indtægter. At beregne og tegne disse funktioner følger en relativt simpel metode, som vi viser her. Gennemgang inkl. regneeksempel Efterspørgslen på bøger kan beskrives med funktionen Q = 200 – 2P. Spørgsmål a) Illustrer forbrugerens totale udgifter Spørgsmål b) Forklar under hvilke omstændigheder en prisstigning fører til et fald i de totale forbrugsudgifter (virksomhedens totale indtægter (TR)) Trin 1: Omskriv efterspørgselsfunktionen til den inverse efterspørgselsfunktion Husk, at den inverse form af en efterspørgselsfunktion er hvor P er isoleret. Vi isolerer derfor P i den givne efterspørgselsfunktion: Vi gør dette, fordi vores endelige udtryk for forbrugsudgifterne gerne skal være en funktion af Q, men også fordi det så er nemmere at tegne efterspørgslen. Løsningen kort fortalt Trin 1: Omskriv efterspørgselsfunktionen til den inverse efterspørgselsfunktion Trin 2: Den inverse efterspørgselsfunktion skal ganges med Q. Dette giver et udtryk for TR som funktion af Q Trin 3: Tegn grafen ud fra et sildeben. Var efterspørgslen lineær bliver grafen en parabel med nul-punkter ved (0,0) og ved efterspørgslens skæring med Q-aksen samt toppunkt halvvejs ude af Q aksen Trin 2: Den inverse efterspørgselsfunktion skal ganges med Q. Dette giver et udtryk for TR som funktion af Q Formlen for TR er pris gange mængde. Den inverse efterspørgsel indsættes i stedet for P i denne formel, og der ganges igennem med Q: Trin 3: Tegn grafen ud fra et sildeben. Var efterspørgslen lineær, bliver grafen en parabel med nul-punkter ved (0,0) og ved efterspørgslens skæring med Q-aksen samt toppunkt halvvejs ude af Q aksen Det er nemmest at tegne grafen ud fra et sildeben eller ud fra sin efterspørgsel (sidstnævnte vil ofte være lavet i en tidligere opgave, se evt. opskrift 1.2 Illustration af efterspørgsels- og udbudskurver ). Så vi lægger ud med efterspørgselsfunktionen: Nu er det faktisk ligetil at tegne vores forbrugsudgifter. Vi kan se ud fra følgende TR-funktion, som vi udledte i trin 2, at det er et andengradspolynomium (se evt. afsnittet anden gradsligninger i opskrift 0,3 Matematik kursus): Da det tal, som er ganget på Q i anden, er negativt, bliver det en sur parabel. Vi ved således, at der er et toppunkt og to nulpunkter – et ved (0,0) og et ved efterspørgslens skæring med Q-aksen (200,0). Toppunktet ligger halvvejs ude af Q-aksen. For at finde, hvor højt det ligger på P-aksen, kan vi igen bruge vores efterspørgselskurve. Vi skal udregne TR=P*Q, og de værdier kan vi finde i vores efterspørgselskurve – halvvejs oppe (P = 50) og halvvejs ude (Q = 100). Dermed har vi: Vi har nu tre punkter vi kan tegne vores graf ud fra: (0,0), (100,5000) og (200,0). Se illustrationen nedenfor: Vi har nu svaret på spørgsmål a). Ud fra grafen kan vi intuitivt besvare spørgsmål b). I toppunktet er TR maksimeret – vi ved dette ud fra grafen, men også fordi at på midten af efterspørgselskurven er priselasticiteten ε = –1, og fra vores teori om elasticitet ved vi, at TR er maksimeret der. Sænkes prisen (bevægelse mod højre) falder indtægten, da vi bevæger os ind i den inelastiske zone, og reaktionen på et prisfald ikke er tilstrækkeligt mere salg til at opveje nedgangen i pris. Hæves prisen (bevægelse mod venstre), bevæger vi os ind i den elastiske zone, hvor det procentvise fald i salg er større end den procentvise stigning i pris og derfor falder TR. Svaret på spørgsmål b) er således, at når efterspørgslen er elastisk, vil en prisstigning føre til et fald i de totale forbrugsudgifter. MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Samlede Forbrugsudgifter
- 1.2 Udbud og efterspørgselskurver | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Mikroøkonomi - 1.2 Illustration af efterspørgsels- og udbudskurver Denne opskrift lærer dig at illustrere efterspørgsels- og udbudskurver Ofte bliver vi bedt om at illustrere udbud og efterspørgsel, gerne i kombination med at udregne, hvor disse skærer hinanden – altså markedsligevægten (Se opskrift 1.1 Markedsligevægt ). Der kan være mange måder at gøre dette på, men vi vil vise en nem version, der altid er brugbar. Med denne metode isolerer vi altid P, da det er denne der afmærkes op ad Y-aksen, hvilket er det man er vant til at tegne efter, når man f.eks. tegner grafer i sin matematikundervisning. Dermed får vi en funktion, der ligner den traditionelle funktion for en ret linje: Nemlig: Hvis du er lidt usikker på teorien omkring rette linjer, f.eks. hvad vi mener når vi snakker om konstanterne a og b igennem opskriften, så se afsnittet om rette linjer i opskrift "0.3 Matematik kursus" for en genopfriskning. Gennemgang inkl. regneeksempel På et marked er den inverse efterspørgsel: P=100-2Q Udbuddet er givet ved: Q= -10+2P Spørgsmål a) Illustrer kurverne i et pris-mængde diagram Trin 1: Sæt funktionerne på invers form (isoler P), hvis ikke dette er gjort i forvejen Når man taler om at sætte funktionen på invers form, betyder det blot at vi isolerer P i funktionen. Det modsatte af invers form er den "normale" form, hvor det er Q, der er isoleret. I opgaven er udbudskurven givet i dens normale form. For at sætte udbudskurven på invers form, isolerer vi således P ved almindelig ligningsløsning: For efterspørgselskurven behøver vi ikke gøre noget, da den i opgaven allerede er givet i dens inverse form. Hvis den var givet i dens normale form, ville vi isolere P på samme måde som ovenfor. Trin 2: Find efterspørgslens skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse efterspørgselsfunktion Når vi ser på vores inverse efterspørgsel (P=100-2Q), er skæringen med P-aksen den konstant, som ikke er ganget på Q’et. I dette tilfælde er det altså 100. Det er fordi at skæring med P-aksen, altid findes der hvor Q-aksen er 0 og i vores tilfælde er P = 100 når Q = 0 (P = 100 – 2∙0 = 0) Vi indtegner skæringspunktet i et pris-mængde diagram (et koordinatsystem hvor prisen P er op ad y-aksen og mængden Q er ud ad x-aksen): Løsningen kort fortalt Trin 1: Sæt funktionerne på invers form (isoler P), hvis ikke dette er gjort i forvejen Trin 2: Find efterspørgslens skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse efterspørgselsfunktion Trin 3: Find skæringen med Q-aksen ved at dividere konstanten (b) med hældningen (a) på den inverse efterspørgsel og forbind skæringspunkterne Trin 4: Find udbuddets skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse udbudsfunktion Trin 5: Tegn udbuddet ved at lade P stige med hældningen (a) i den inverse udbudsfunktion for hver gang Q stiger med 1 Trin 6: Afmærk skæringen mellem de to funktioner Klik her for samlet illustrationsguide Trin 3: Find skæringen med Q-aksen ved at dividere konstanten (b) med hældningen (a) på den inverse efterspørgsel og forbind skæringspunkterne Vi finder skæringen af Q-aksen med et smart trick, der er nemt at huske. Vi viser lige, hvorfor det er smart: Ud fra vores formel P = 100 – 2∙Q skal vi have fundet Q, når P = 0, fordi at skæring med Q-aksen altid findes der, hvor P er 0. Vi sætter derfor P til 0 og isolerer Q: Den sidste udregning vi lavede var altså 100/2, nemlig at dividere konstanten (b) med hældningen (a). Husk dog at det skal være den numeriske værdi af hældningen, dvs. uden minusset. Så vi kan altså generelt finde skæring med Q-aksen hurtigt ved blot at dele konstanten med størrelsen af hældningen. Vi indtegner nu skæringspunktet med Q-aksen og forbinder det med skæringspunktet på P-aksen, og vi har således illustreret efterspørgselskurven: Trin 4: Find udbuddets skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse udbudsfunktion Skæringen med P-aksen i vores inverse udbudsfunktion (P = 0,5Q + 5) er konstanten. Det er selvfølgelig efter samme logik som ved efterspørgselsfunktionen, altså er P = 5 når Q = 0. Det afmærkes på P-aksen således: Trin 5: Tegn udbuddet ved at lade P stige med hældningen (a) i den inverse udbudsfunktion for hver gang Q stiger med 1 Hældningen i udbuddet er 0,5 (det tal der er ganget med Q i den inverse efterspørgsel), hvilket betyder, at hver gang vi går én til højre ud af Q-aksen, så går vi ½ op af P-aksen. Det kan være lidt besværligt at tegne dette når hældningen er et lille tal, men så kan man vælge at gå ud af Q-aksen i større spring. F.eks kan vi vælge at gå 10 ud af Q aksen, hvorved vi hver gang så må gå 5 op af P-aksen (idet 0,5∙10 = 5). Hvis vi gør dette kan vi afmærke punkterne og tegne grafen (se grafen nedenfor). Hvis du vil spare lidt tid, kan du ofte nøjes med at finde P-værdien for udbudet, der hvor efterspørgslen skærer Q-aksen. I vores tilfælde var efterspørgslens skæring med Q-aksen 50, og hvis vi indsætter 50 i stedet for Q i udbudsfunktionen, får vi: Nu kan vi blot tegne en ret linje fra udbudets skæring med P-aksen og ud til punktet (50,30), og så har vi illustreret udbudsfunktionen pænt sammen med efterspørgslen. I grafen nedenfor kunne vi altså være nøjedes med at forbinde skæringspunktet med P-aksen (0,5) og det sidste punkt (50,30) for at illustrere udbudskurven: Trin 6: Afmærk skæringen mellem de to funktioner Hvis vi har været super præcise til at tegne, vil skæringen mellem udbud og efterspørgsel kunne aflæses på vores graf, men da vi ofte illustrerer en ligevægt efter at have udregnet den (og en illustration sjældent bliver helt perfekt), kan vi ligeså godt bruge vores udregningsmetode som demonstreret i opskrift 1.1 Markedsligevægt . Altså, har vi sat udbud lig efterspørgsel og fundet P og Q, er det disse der skal markeres i vores illustration (se grafen nedenfor). Her viser vi blot udregningen, men se opskrift 1.1 for en detaljeret gennemgang af metoden. Udbudet er P = 0,5Q + 5 og efterspørgslen er P = 100 - 2Q. De to funktioner sættes lig hinanden, og Q og P beregnes: SAMLET ILLUSTRATIONSGUIDE: I illustrationsguiden nedenfor er graferne samlet inkl. beskrivelser. Klik på højrepilen for næste step i illustrationen eller klik på billedet for at forstørre: 1. Find efterspørgslens skæring med P-aksen 2. Find efterspørgslens skæring med Q-aksen og forbind med skæringspunktet på P-aksen 3. Find udbudets skæring med P-aksen 4. Forbind udbudets skæring med P-aksen med en eller flere andre punkter 5. Marker ligevægten som findes i grafernes skæringspunkt Illustrationsguide MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Illustration af efterspørgsels- og udbudskuver