Søgeresultater
40 resultater fundet med en tom søgning
- Kundeudtalelser | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Læs udtalelser fra vores brugere, som har brugt siden til at lære mikroøkonomi. Gå til eksamen med ro i maven Vi ved, at vi gør en forskel for mange studerende, og vi er stolte af de tilbagemeldinger, vi får fra vores brugere. Hvis du er i tvivl om, hvad du kan få ud af at bruge mikrokogebogen.dk, kan du nedenfor læse et udpluk af vores brugeres oplevelser. Vi brænder for at imødekomme de studerendes behov, og sætter derfor meget stor pris på enhver form for feedback. Har du noget på hjerte, så klik ind på siden "Kontakt" og send det til os. Kundeudtalelser: Laura Augustinus HA (Pro.) - CBS “ Jeg var utroligt glad for Mikrokogebogen under oplæsning til mikro eksamen. Jeg manglede en opskrift til hvordan jeg skulle løse opgaverne, og hvordan jeg kunne identificere typen af opgave. Dét og mere til fandt jeg i Mikrokogebogen, og jeg gik fra at være skræmt til at være klar til eksamen! ” Daniel Jensen HA (Entreprenørskab) - CBS “ Mikrokogebogen formår at formidle mikroøkonomi på en let og forståelig måde gennem deres stærkt detaljerede opskrifter og formler ” Betina Nielsen HA (Sport & Event Management) - SDU “ Tusind tak for jeres hjemmeside, den har reddet mig og de fleste af mine medstuderendes forståelse af Mikroøkonomi. Den er GULD værd! ” Rasmus Jørgensen International Business - CBS “ Tusind tak for hjælpen! Siden er virkelig en genial guide, der afspejler en typisk dansk eksamenssituation, og viser hvordan man skal løse opgaverne ” Lærke Hansen Statskundskab - KU “ Hold da op, en åbenbaring jeres side har givet mig i forhold til mikro. Jeg har nu kværnet mig igennem 2/3 af kogebogen, og pludselig frygter jeg ikke længere eksamenen på onsdag ” Andreas Dyrbøl HA (Almen) - SDU “ I skal have stor ros for jeres forklaringer og illustrationer igennem hele kogebogen. Det er et virkelig godt supplement til lærebogen, der til tider godt kan være lidt for langtrukken og upræcis ” Sofie Kauffmann HA (Psyk) - CBS “ Det var ekstremt udbytterigt for mig, at bruge mikrokogebogen som værktøj til at forstå og lære mikroøkonomi. Den pædagogiske tilgang til faget, de detaljerede forklaringer og særligt eksemplerne var afgørende for min succes med faget. Jeg vil anbefale alle andre, der ligeledes er udfordret i mikroøkonomi, at anvende mikrokogebogen.dk ” Magnus Mathiesen HA (Psyk) - CBS “ Jeg havde stor glæde af mikrokogebogens opskrifter i min eksamensoplæsning og det hjalp mig til at få 12 i min eksamen. I modsætning til de traditionelle lærebøger holdes opskrifterne meget simple og præcise. Mikrokogebogen er et perfekt supplement til at øve eksamensopgaver, og jeg kan derfor varmt anbefale at investere tid på at bruge hjemmesiden i løbet af hele semestret! ” Sofie Mikkelsen Statskundskab - KU “ Jeg anvendte flittigt jeres mikrokogebog, da jeg sidste semester skulle til eksamen i mikroøkonomi på statskundskab på KU. Den var så anvendelig og uundværlig! ” Bergur Clementsen HA (Almen) - CBS “ Jeg vil anbefale mikrokogebogen.dk til alle, der har udfordringer med mikroøkonomi. Her fik jeg alt, hvad jeg havde brug for! ” Stephanie Gryholt HA (Almen) - CBS “ Jeg ville nok ikke bestå min eksamen uden jeres hjemmeside, den er virkelig god. Tak for hjælpen! ” Frederik Lohse HA (Kom) - CBS “ Super god hjemmeside med gode forklaringer, giver et godt overblik - hjælper til en god forståelse af faget og dets teorier ” Kristina Lender HA(Jur) - SDU “ Mikrokogebogen.dk er virkelig god til at forklare mikroøkonomi. Jeg købte adgang igår, og allerede idag føler jeg mig meget klogere! ” Per L Copenhagen Business Academy “ Tak for en fantastisk god hjemmeside. Jeg har stor glæde af jeres forklaringer og eksempler ” HA(Almen) - CBS Anonym udtalelse “ Mikrokogebogen.dk har været et meget brugbart værktøj i forbindelse med mikroøkonomi - både dagligt, men især op til eksamen. Med mikrokogebogen.dk har du vitterligt en opskriftsbog, der guider dig igennem alle typer af opgaver i mikroøkonomi. Jeg har især fundet mikrokogebogen.dk anvendelig, da den giver et meget udførligt overblik over pensum og samtidig bidrager til at lette forståelsen for pensum. ” Statskundskab - KU Anonym udtalelse “ Som studerende på statskundskab har mikrokogebogen været min hellige bibel under oplæsningen til mikroøkonomi. Hjemmesiden er generelt utrolig nem at finde rundt i, og selve opskrifterne og den pædagogiske måde de forskellige emner er skrevet på, har været en kæmpe fornøjelse at have liggende ved siden af pensum. Mikrokogebogen har været særlig god ift. at udbyde de forskellige emner på dansk, da det er nemmere at forstå dem på sit modersmål når man i forvejen finder (det engelske) pensum udfordrende. Derudover besvarer de alle ens spørgsmål inden for 24 timer, hvilket de skal have kæmpe ros for. ” Statskundskab - SDU Anonym udtalelse “ Siden fungerede rigtig godt for mig. Jeg har brugt den som supplerende materiale, imens jeg læste til eksamen. Den simple måde at forklare det hele på, gjorde det så meget nemmere for mig at huske det hele ” HA(Almen) - CBS Anonym udtalelse “ Siden giver et godt overblik over de forskellige regnemetoder. God kombination af formler og tekst og oversigten til højre på opskrifterne er super””Siden er skide god at bruge til at lære mikroøkonomi. Brugte den også til eksamen! Tak ” HA(Almen) - CBS Anonym udtalelse “ Dette er mit tredje køb af mikrokogebogen, da jeg skal til min tredje eksamen i Mikroøkonomi. Jeg har været rigtig glad for at benytte mikrokogebogen tidligere, da den giver et utroligt godt overblik over hvilke typer af eksamener der kommer på HA-uddannelserne. Derudover er interfacet særdeles brugervenlig og gennemskuelig anlagt, hvilket forbedrer oplevelsen ved oplæsning til eksamener. Alt i alt kan jeg ikke andet end at anbefale Mikrokogebogen og ville ønske at der ligeledes var denne slags kogebog i Makroøkonomi og andre lignende fag ” HA(Pro) - CBS Anonym udtalelse “ Jeg synes at det har fungeret super godt som værktøj. En meget praktisk måde at få det forklaret på, med step-by-step forklaringer, er lige det jeg har haft brug for, da netop matematikken var det svære. Her slår mikrokogebogen lærebogen med flere længder. ” HA(Kom) - CBS Anonym udtalelse “ Mikrokogebogen er et af de mest brugte værktøjer til at forstå mikroøkonomi. Lige pt. bruger jeg det til at læse op og har haft meget nytte af det. Det er rigtig godt forklaret, både teoretisk men også matematisk! ” HA(Kom) - CBS Anonym udtalelse “ Jeg var rigtig glad for mikrokogebogen, da den var en stor hjælp til at få styr på metoderne til at regne opgaverne og til at forberede sig bedst muligt til eksamen! ” HA(Jur) - CBS Anonym udtalelse “ Da det er nogle år siden jeg har haft erhvervsøkonomi bruger jeg mikrokogebogen til at få nogle nårhhh ja oplevelser. Derudover bruger jeg den lige nu til at genopfriske nogle fagtermer og synes især at jeres trin-for-trin forklaringer er til meget stor hjælp ” MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi
- 1.9 Efterspørgslens priselasticitet | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Lær at beregne priselasticitet for efterspørgsler ved at følge denne opskrift trin-for-trin. Mikroøkonomi helt enkelt. Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Mikroøkonomi - 1.9 Efterspørgslens priselasticitet Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med efterspørgslens priselasticitet, også kaldet efterspørgselselasticiteten. Efterspørgselselasticiteten fortæller: ”Hvor mange procent falder den efterspurgte mængde, når prisen stiger med én procent?” Eller omvendt (hvor meget den stiger, når prisen falder). Det tal, man får som resultat er altså prisfølsomheden hos forbrugerne i procent. Dette tal vil altid være negativt (spørgsmålet er hvor meget), da det ellers ville betyde at forbrugerne er mere interesserede i varen ved højere pris (altså efterspurgt mængde stiger når prisen stiger), hvilket kun er tilfældet ved Giffen goder. Formlen for efterspørgslens priselasticitet er: I formlen her har vi to elementer, som er vigtige at forstå (NB: dette er samme koncept som i 1.8 Udbudets Priselasticitet): Den første del, ∆Q/∆P , er en brøk, som er et udtryk for hældningen på efterspørgselsfunktionen. Vi viser, hvordan denne skal regnes i opskriften, men vigtigt omkring denne er at den altid er konstant, da vi arbejder med efterspørgsler, som er rette linjer. Ret linje = konstant samme hældning. Derfor ændrer denne brøk sig ikke med pris og mængde. Den anden del, P/Q , er en brøk, som er et udtryk for forholdet mellem pris og mængde. Dette forhold ændrer sig langs efterspørgselskurven, hvilket betyder at elasticiteten også vil ændre sig og dermed være forskellig fra punkt til punkt. Der er to standard opgaver ift. elasticitet: Find elasticiteten ved et givet P (og/eller Q). Find P (og/eller Q) ved en givet elasticitet. Fremgangsmåden er nogenlunde den samme for begge Gennemgang inkl. regneeksempel Efterspørgslen på et marked er givet ved: Q=100-2P Spørgsmål a) Find mængde og pris ved priselasticiteten -4. Trin 1: Differentier efterspørgselsfunktionen i forhold til P for at finde ∆Q/∆P Den differentierede efterspørgsel bliver ofte beskrevet som b (hældningen) på efterspørgselsfunktionen. Det er normalt bare det tal, der er ganget på P, men er P opløftet i en anden potens end 1 (f.eks. hvis P er opløftet i anden), skal vi huske at bruge de rigtige regneregler for differentiering (se evt. 0.3 Matematik kursus ). Da P i denne opgave er opløftet i 1, er det altså bare det tal som er ganget på P, dvs. -2, hvilket vi også ville få, hvis vi anvendte regnereglerne for differentiering : Løsningen kort fortalt Trin 1: Differentier efterspørgselsfunktionen i forhold til P for at finde ∆Q/∆P Trin 2: Byt Q i formlen for elasticitet ud med udtrykket for Q i efterspørgselsfunktionen, så P og ε bliver de eneste variable i funktionen. Trin 3: Indsæt det givne P eller ε fra opgaven og isoler den ønskede variabel. Bemærk, at hvis den inverse efterspørgsel er givet (her ville det være P= 50-0,5Q), skal Q isoleres før vi kan differentiere. Trin 2: Byt Q i formlen for elasticitet ud med udtrykket for Q i efterspørgselsfunktionen, så P og ε bliver de eneste variable i funktionen. Vi bruger formlen for elasticitet: hvor vi allerede har fundet hældningen på efterspørgselsfunktionen (∆Q/∆P) i trin 1. Vi indsætter dette, og samtidigt udbyttes Q med højre side af udtrykket fra efterspørgslen (Q = 100 - 2P): Trin 3: Indsæt det givne P eller ε fra opgaven og isoler den ønskede variabel. Hvis P var givet i opgaven så skulle dette sættes ind og udregningen var ligetil. Her er vi givet den svære version, hvor ε er givet, hvorfor der skal lidt mere udregning til. Vi får givet i opgaven at elasticiteten (ε) = -4, så -4 indsættes på ε’s plads, hvilket giver: Vi ganger -2 op i tælleren og ganger herefter igennem med hele nævneren (husk at sætte parentes): Der ganges ind i parentesen (husk at være opmærksom på fortegnene) P isoleres ved at samle alle P’erne på den ene side. Her flytter vi de 8P over på højre side ved at trække dem fra: Vi er også blevet bedt om at finde Q, så det fundne P indsættes i efterspørgslen Q=100-2P. Derved får vi: Derved fandt vi svaret på Spørgsmål a) Prisen er 40 og mængden er 20 når elasticiteten er -4 MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Efterspørgslens priselasticitet
- 0.1 Guide | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Mikroøkonomi trin-for-trin. Guide til hvordan du bruger siden bedst Klik her for at få fuld adgang Gå til første kapitel 0.1 Sådan bruger du MikroKogeBogen.dk Løsningen kort fortalt Trin 1: Genopfrisk matematikken ved hjælp af 0.3 Matematiske regneregler Trin 2: Læs gennemgang af opskriften inkl. regneeksempel Trin 3: Anvend boksen ”Løsningen kort fortalt” og evt. 0.2 Formelsamling , som hjælp til at løse den opgave du sidder med. Trin 4: Lav opgaven et par gange indtil du kan lave den uden at kigge efter. Trin 5: Har du spørgsmål eller kan du ikke finde en opskrift, der kan hjælpe, så skriv til os under Kontakt. Start med at læse gennemgangen af opskriften igennem. Den vil altid indeholde et regneeksempel i form af en opgave. Når du har læst gennemgangen, er du bedre rustet til at anvende den korte opskrift i boksen ”Løsningen kort fortalt”, til at løse den opgave du sidder med. Du finder opskrifterne i menuen eller på siden "Indhold ", hvor der er en oversigt over alle opskrifter inddelt efter emne. Hvis du ikke kan finde en opskrift, der kan hjælpe dig med den opgavetype du sidder med, så giv os besked under ”Kontakt” . Trin 3: Anvend boksen ”Løsningen kort fortalt” og evt. 0.2 Formelsamling, som hjælp til at løse den opgave du sidder med. Når du har forstået gennemgangen af opskriften, er du klar til at løse din egen opgave. Anvend boksen ”Løsningen kort fortalt” til at komme igennem de trin, der skal til. Hvis du bliver i tvivl om, hvad du skal gøre i et trin, kan du altid gå ned i gennemgangen af opskriften og læse det en gang til. Du kan også med fordel anvende 0.2 Formelsamling til at finde og få styr på formlerne hvis nødvendigt. Ofte vil formlerne dog fremgå af hver enkelt opskrift! Trin 4: Lav opgaven et par gange indtil du kan lave den uden at kigge efter Vi anbefaler at lave opgaverne flere gange, således at du til sidst kan lave den uden at kigge efter. Dette er selvfølgelig mest relevant for de studerende, som skal til eksamen uden hjælpemidler, men repetition er generelt altid en god måde at træne opgaveløsning på. Trin 5: Har du spørgsmål eller kan du ikke finde en opskrift, der kan hjælpe, så skriv til os under Kontakt. Vi er meget interesserede i at modtage feedback og spørgsmål. MikroKogeBogen er udviklet for at gøre faget mikroøkonomi nemmere for studerende, og derfor er det helt essentielt, at vi møder alle behov. Skriv til os under "Kontakt". Vi svarer, så hurtigt vi kan! Dette første afsnit fortæller dig, hvordan du får mest muligt ud af MikroKogeBogen. Den er tiltænkt, som et hjælpeværktøj til alle studerende der har mikroøkonomi på universitetsniveau, f.eks. HA(almen), HA(psyk), HA(kom), HA(jur), HA(pro) og HD del 1 på CBS samt SDU. Det bedste resultat opnås, hvis du bruger MikroKogeBogen løbende fra start til slut af semestret. Vi kan ikke understrege kraftigt nok, hvor vigtig øvelse i opgaveløsning er for din karakter til eksamen. Især hvis du ikke må have hjælpemidler med. Brug MikroKogebogen når du sidder og laver opgaver. Herved vil du internalisere fremgangsmåderne ved de forskellige opgavetyper og være stærkt rustet til eksamen! Et lille tip til eksamensbesvarelser – De 3 elementer: Den mest overbevisende besvarelse af en opgave indeholder en beregning , en forklaring og en illustration . Det er selvfølgelig ikke påkrævet at gøre alle tre ting. Du skal først og fremmest sørge for at besvare det spørgsmål, som stilles i opgaven. Hvis du ud over det inkluderer alle tre elementer, viser det overskud og stor forståelse. Guide med forklaringer: Trin 1: Genopfrisk matematikken Vi anbefaler kraftigt, at du starter med at genopfriske den matematik, som du skal bruge til at løse opgaver i mikroøkonomi. Det gør du ved at gennemgå opskriften ”0.3 Matematiske Regneregler” . Trin 2: Læs gennemgang af opskrifter inkl. regneeksempel MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Anvendelsesguide
- 1.11 Krydspriselasticitet | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Lær at beregne krydspriselasticitet ved at følge denne opskrift trin-for-trin. Mikroøkonomi helt enkelt. Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Mikroøkonomi - 1.11 Krydspriselasticitet Denne opskrift lærer dig, hvordan du løser opgaver med krydspriselasticitet. Krydspriselasticiteten fortæller: ”Hvor mange procent falder eller stiger den efterspurgte mængde af det pågældende gode, når prisen på et andet gode stiger med én procent?” Eller omvendt (hvor meget efterspørgslen stiger/falder, når prisen på det andet gode falder). Det tal, man får som resultat, viser, om forbrugerne ser goderne som at være substitutter eller komplementer. Hvis krydspriselasticiteten er positiv er de substitutter , og man køber mere af det ene, hvis det andet bliver dyrere. Hvis den er negativ, er de komplementer , og man køber mindre af det ene (faktisk dem begge), hvis det andet bliver dyrere. Fremgangsmåden for denne er nøjagtigt som priselasticitet, det er bare andre tal der bruges. Formlen for krydspriselasticitet er: Læg mærke til at mængden Q er for det gode, der er i fokus, hvor Px er prisen på det andet, ”krydsede”, gode. Krydspriselasticitet har ikke noget symbol, men her kalder vi den Ex . I formlen har vi to elementer, som er vigtige at forstå – det er lidt samme koncept som i 1.8 Udbuddets Priselasticitet , men med følgende undtagelse: Den første brøk, ∆Q/∆Px , viser ændringen i mængde ved ændringen i pris på det andet gode. Dette tal kan vi dog ikke aflæse på efterspørgslens graf, da de to variable på akserne hedder P og Q frem for Px (Px antages normalt at være holdt konstant, når vi regner efterspørgsel). Vi viser, hvordan brøken skal regnes i opskriften, men vigtigt omkring denne er at den altid er konstant. Den anden brøk, Px /Q , er et udtryk for forholdet mellem prisen på det andet gode og mængden af godet som er i fokus. Dette forhold ændrer sig langs efterspørgselskurven, hvilket betyder at elasticiteten også vil ændre sig og dermed være forskellig fra punkt til punkt. Der er to standard opgaver i forhold til krydspriselasticitet: Find Ex ved et givet Px (og/eller Q). Find Px (og/eller Q) ved en givet Ex . Fremgangsmåden er nogenlunde den samme for begge typer opgaver. Gennemgang inkl. regneeksempel Efterspørgslen på et marked er givet ved: Spørgsmål a) Find mængde og prisen Px ved krydspriselasticiteten Ex =0,5 og prisen P=20. NB: i disse opgaver vil variable som P være angivet, da der ellers vil være for mange ubekendte. Skulle de ikke være givet, vil de stå som variable i dit endelige resultat. Trin 1: Differentier efterspørgselsfunktionen i forhold til Px for at finde ∆Q/∆Px Den differentierede efterspørgsel i forhold til Px (∆Q/∆Px ) er ofte bare det tal, der er ganget på Px , men er Px opløftet en anden potens end 1, (f.eks. hvis Px er opløftet i anden), skal vi huske at bruge de rigtige regneregler for differentiering (se evt. 0.3 Matematik kursus ). Her er det altså ligetil, da Px er opløftet i 1: Løsningen kort fortalt Trin 1: Differentier efterspørgselsfunktionen i forhold til Px for at finde ∆Q/∆Px Trin 2: Byt Q i formlen for elasticitet ud med udtrykket for Q i efterspørgselsfunktionen, så P x og E x bliver de eneste variable i funktionen. Trin 3: Indsæt det givne P x eller elasticitet fra opgaven og isoler den ønskede variabel. Bemærk, at hvis den inverse efterspørgsel er givet (her ville det være P=50-0,5Q+2Px ), skal Q isoleres før vi kan differentiere. Trin 2: Byt Q i formlen for elasticitet ud med udtrykket for Q i efterspørgselsfunktionen, så Px og Ex bliver de eneste variable i funktionen Vi bruger formlen for elasticitet: hvor vi allerede har fundet den første del (∆Q/∆Px ) i Trin 1. Vi har i opgaven fået givet at P=20, og vi kan derfor indsætte 20 i stedet for P i efterspørgslen. Vi indsætter samtidigt den højre side af efterspørgselsfunktionen (Q=100-2P+4Px ) i stedet for Q: Trin 3: Indsæt det givne Px eller elasticitet fra opgaven og isoler den ønskede variabel. Hvis Px var givet i opgaven så skulle dette sættes ind og udregningen var ligetil. Her er vi givet den svære version, hvor Ex er givet, hvorfor der skal lidt mere udregning til. Vi får givet i opgaven at krydspriselasticiteten (Ex ) = 0,5 som indsættes på Ex ’s plads, hvilket giver: Vi ganger 4 op i tælleren og ganger herefter igennem med hele nævneren (husk at sætte parentes): Der ganges ind i parentesen (husk fortegnene): Px isoleres ved at samle alle Px ’erne på samme side: Vi er også blevet bedt om at finde Q, så det fundne Px , , samt prisen som vi fik givet i opgaven (P=20), indsættes i efterspørgslen (Q=100-2P+4Px ). Derved får vi: Derved fandt vi svaret på Spørgsmål a) at prisen på den anden vare er Px =15 og mængden på varen i fokus er Q=120, når krydspriselasticiteten er 0,5 MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Krydspriselasticitet
- 1.3 Opkrævning af skat / afgift | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Lær hvordan du beregner markedsligevægten, når staten opkræver en skat eller afgift Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Ekstraopgave 1.3.1 Mikroøkonomi - 1.3 Opkrævning af skat / afgift Denne opskrift lærer dig at beregne ligevægtspris og mængde på et marked, når producenterne er blevet pålagt en afgift. Det bliver som regel kaldt en tax, stykskat eller lignende, men egentlig kender vi det i vores hverdag som moms. Derfor vil denne skat være pålagt producenten – det vil sige, at det er sælgers opgave at indkræve skatten, og betale den videre til staten, fremfor forbrugerens. I teorien kunne det godt gøres, så det var forbrugerens ansvar, men det er mere et tankeeksperiment. I virkeligheden er de fleste af sådanne afgifter pålagt procentvis, hvor f.eks. moms er 25% oveni varens pris. I mikroøkonomi er det dog i form af en fast afgift (flat tax), at vi oplever sådanne opgaver, fordi det er nemmere at regne. Gennemgang inkl. regneeksempel På et marked er den inverse efterspørgsel: P=100-2Q Udbuddet er givet ved: Q= -10+2P Staten opkræver en stykafgift på 20, som pålægges producenten. Spørgsmål a) Hvad bliver ligevægtspris og –mængde? Spørgsmål b) Hvilken pris modtager producenten efter afgiften er betalt til staten? Trin 1: Find den inverse udbuds- og efterspørgselskurve, så P er isoleret, hvis ikke dette er gjort i forvejen Efterspørgslen er allerede på invers form, så der behøver vi ikke gøre mere. For udbudskurven får vi ved ligningsløsning isoleret P: Løsningen kort fortalt Trin 1: Find den inverse udbuds- og efterspørgselskurve, så P er isoleret, hvis ikke dette er gjort i forvejen Trin 2: Tillæg afgiften den inverse udbudskurve Trin 3: Sæt udbud lig efterspørgsel og løs for P & Q. Husk! Den pris (P) du finder, er hvad forbrugeren betaler, men producenten modtager kun P – stykafgiften, da afgiften jo skal betales videre til staten. Trin 2: Tillæg afgiften den inverse udbudskurve Vi tillægger afgiften det inverse udbud, da det er producenten den pålægges iflg. opgaven, men det er også det, der oftest bruges i praksis (f.eks. med moms). Producenten må nu udbyde varen til en højere pris, da den bliver pålagt en afgift. Grafisk viser det sig ved, at udbudskurven parallelforskydes opad med præcis størrelsen af afgiften. Dvs. at afstanden mellem den gamle og nye udbudskurve altid er lig med afgiften, i vores tilfælde 20. Det kan tydeligt ses ved at kigge på skæringen med Y-aksen. Hvor den gamle ramte i 5, skærer den nye udbudskurve Y-aksen i 25. Nedenfor er situationen illustreret: Trin 3: Sæt udbud lig efterspørgsel og løs for P & Q Husk! Den pris (P) du finder, er hvad forbrugeren betaler, men producenten modtager kun P – stykafgiften, da afgiften jo skal betales videre til staten Vi sætter det nye inverse udbud lig den inverse efterspørgsel og isolerer Q: Dette Q indsættes i det (nye) inverse udbud (eller -efterspørgsel): Ligevægtsprisen (den som forbrugeren betaler) er altså 40, mens ligevægtsmængden er 30. Dermed er der svaret på spørgsmål a) For at svare på spørgsmål b) trækker vi stykafgiften fra prisen og får Producenten modtager således en pris på 20. Løsningen er vist grafisk nedenfor. Den lyseblå kurve viser udbudet uden en pålagt stykafgift, mens den mørkeblå kurve viser udbudet efter producenterne er blevet pålagt stykafgiften. Vi anbefaler at du træner fremgangsmåden en masse gange, indtil du kan den i hovedet. Klik på knappen til højre for at få en ny opgave at øve dig på: Ekstraopgave 1.3.1 MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Opkrævning af skat / afgift
- Start Her - Hjælp til mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Trin-for-trin opskrifter til løsning af opgaver i mikroøkonomi. Prøv de første 14 opskrifter gratis Vi tilbyder hjælp til Mikroøkonomi: Trin-for-trin opskrifter og 'spørg om hjælp' funktion ! Gratis adgang Kapitel 1 - Udbud og Efterspørgsel (14 opskrifter) Opskrift "0.3 Matematik kursus" Ingen bruger påkrævet Prøv vores koncept af helt gratis og se om det er noget for dig. Prøv gratis Du kan desuden hente vores formelsamling gratis. Den indeholder meget mere end bare formler. Hent formelsamling her Fuld adgang Alle kapitler & opskrifter "Spørg-om-hjælp" funktion: send os dine spørgsmål og få svar Søge-funktion Personlig bruger Vi prioriterer lave månedlige studievenlige priser, så alle kan være med! Sådan kommer du igang: 1. Opret bruger her 2. Vælg adgang her Lave månedlige priser: 99 kr./md - ingen binding 60 kr./md i 3 måneder Totalt 180 kr. Spar 117 kr. 40 kr./md i 6 måneder Totalt 240 kr. Spar 354 kr. “ Den pædagogiske tilgang til faget, de detaljerede forklaringer og særligt eksemplerne var afgørende for min succes med faget. Jeg vil anbefale alle andre, der ligeledes er udfordret i mikroøkonomi, at anvende mikrokogebogen.dk ” Sofie Kauffmann - HA(Psyk) “ I skal have stor ros for jeres forklaringer og illustrationer igennem hele kogebogen. Det er et virkelig godt supplement til lærebogen, der til tider godt kan være lidt for langtrukken og upræcis ” Andreas Dyrbøl - HA(Almen) MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi
- 1.2 Udbud og efterspørgselskurver | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Sådan illustrerer du udbud- og efterspørgselskurver i mikroøkonomi Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Mikroøkonomi - 1.2 Illustration af efterspørgsels- og udbudskurver Denne opskrift lærer dig at illustrere efterspørgsels- og udbudskurver Ofte bliver vi bedt om at illustrere udbud og efterspørgsel, gerne i kombination med at udregne, hvor disse skærer hinanden – altså markedsligevægten (Se opskrift 1.1 Markedsligevægt ). Der kan være mange måder at gøre dette på, men vi vil vise en nem version, der altid er brugbar. Med denne metode isolerer vi altid P, da det er denne der afmærkes op ad Y-aksen, hvilket er det man er vant til at tegne efter, når man f.eks. tegner grafer i sin matematikundervisning. Dermed får vi en funktion, der ligner den traditionelle funktion for en ret linje: Nemlig: Hvis du er lidt usikker på teorien omkring rette linjer, f.eks. hvad vi mener når vi snakker om konstanterne a og b igennem opskriften, så se afsnittet om rette linjer i opskrift "0.3 Matematik kursus" for en genopfriskning. Gennemgang inkl. regneeksempel På et marked er den inverse efterspørgsel: P=100-2Q Udbuddet er givet ved: Q= -10+2P Spørgsmål a) Illustrer kurverne i et pris-mængde diagram Trin 1: Sæt funktionerne på invers form (isoler P), hvis ikke dette er gjort i forvejen Når man taler om at sætte funktionen på invers form, betyder det blot at vi isolerer P i funktionen. Det modsatte af invers form er den "normale" form, hvor det er Q, der er isoleret. I opgaven er udbudskurven givet i dens normale form. For at sætte udbudskurven på invers form, isolerer vi således P ved almindelig ligningsløsning: For efterspørgselskurven behøver vi ikke gøre noget, da den i opgaven allerede er givet i dens inverse form. Hvis den var givet i dens normale form, ville vi isolere P på samme måde som ovenfor. Trin 2: Find efterspørgslens skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse efterspørgselsfunktion Når vi ser på vores inverse efterspørgsel (P=100-2Q), er skæringen med P-aksen den konstant, som ikke er ganget på Q’et. I dette tilfælde er det altså 100. Det er fordi at skæring med P-aksen, altid findes der hvor Q-aksen er 0 og i vores tilfælde er P = 100 når Q = 0 (P = 100 – 2∙0 = 0) Vi indtegner skæringspunktet i et pris-mængde diagram (et koordinatsystem hvor prisen P er op ad y-aksen og mængden Q er ud ad x-aksen): Løsningen kort fortalt Trin 1: Sæt funktionerne på invers form (isoler P), hvis ikke dette er gjort i forvejen Trin 2: Find efterspørgslens skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse efterspørgselsfunktion Trin 3: Find skæringen med Q-aksen ved at dividere konstanten (b) med hældningen (a) på den inverse efterspørgsel og forbind skæringspunkterne Trin 4: Find udbuddets skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse udbudsfunktion Trin 5: Tegn udbuddet ved at lade P stige med hældningen (a) i den inverse udbudsfunktion for hver gang Q stiger med 1 Trin 6: Afmærk skæringen mellem de to funktioner Klik her for samlet illustrationsguide Trin 3: Find skæringen med Q-aksen ved at dividere konstanten (b) med hældningen (a) på den inverse efterspørgsel og forbind skæringspunkterne Vi finder skæringen af Q-aksen med et smart trick, der er nemt at huske. Vi viser lige, hvorfor det er smart: Ud fra vores formel P = 100 – 2∙Q skal vi have fundet Q, når P = 0, fordi at skæring med Q-aksen altid findes der, hvor P er 0. Vi sætter derfor P til 0 og isolerer Q: Den sidste udregning vi lavede var altså 100/2, nemlig at dividere konstanten (b) med hældningen (a). Husk dog at det skal være den numeriske værdi af hældningen, dvs. uden minusset. Så vi kan altså generelt finde skæring med Q-aksen hurtigt ved blot at dele konstanten med størrelsen af hældningen. Vi indtegner nu skæringspunktet med Q-aksen og forbinder det med skæringspunktet på P-aksen, og vi har således illustreret efterspørgselskurven: Trin 4: Find udbuddets skæring med P-aksen. Det er konstanten (b) i den inverse udbudsfunktion Skæringen med P-aksen i vores inverse udbudsfunktion (P = 0,5Q + 5) er konstanten. Det er selvfølgelig efter samme logik som ved efterspørgselsfunktionen, altså er P = 5 når Q = 0. Det afmærkes på P-aksen således: Trin 5: Tegn udbuddet ved at lade P stige med hældningen (a) i den inverse udbudsfunktion for hver gang Q stiger med 1 Hældningen i udbuddet er 0,5 (det tal der er ganget med Q i den inverse efterspørgsel), hvilket betyder, at hver gang vi går én til højre ud af Q-aksen, så går vi ½ op af P-aksen. Det kan være lidt besværligt at tegne dette når hældningen er et lille tal, men så kan man vælge at gå ud af Q-aksen i større spring. F.eks kan vi vælge at gå 10 ud af Q aksen, hvorved vi hver gang så må gå 5 op af P-aksen (idet 0,5∙10 = 5). Hvis vi gør dette kan vi afmærke punkterne og tegne grafen (se grafen nedenfor). Hvis du vil spare lidt tid, kan du ofte nøjes med at finde P-værdien for udbudet, der hvor efterspørgslen skærer Q-aksen. I vores tilfælde var efterspørgslens skæring med Q-aksen 50, og hvis vi indsætter 50 i stedet for Q i udbudsfunktionen, får vi: Nu kan vi blot tegne en ret linje fra udbudets skæring med P-aksen og ud til punktet (50,30), og så har vi illustreret udbudsfunktionen pænt sammen med efterspørgslen. I grafen nedenfor kunne vi altså være nøjedes med at forbinde skæringspunktet med P-aksen (0,5) og det sidste punkt (50,30) for at illustrere udbudskurven: Trin 6: Afmærk skæringen mellem de to funktioner Hvis vi har været super præcise til at tegne, vil skæringen mellem udbud og efterspørgsel kunne aflæses på vores graf, men da vi ofte illustrerer en ligevægt efter at have udregnet den (og en illustration sjældent bliver helt perfekt), kan vi ligeså godt bruge vores udregningsmetode som demonstreret i opskrift 1.1 Markedsligevægt . Altså, har vi sat udbud lig efterspørgsel og fundet P og Q, er det disse der skal markeres i vores illustration (se grafen nedenfor). Her viser vi blot udregningen, men se opskrift 1.1 for en detaljeret gennemgang af metoden. Udbudet er P = 0,5Q + 5 og efterspørgslen er P = 100 - 2Q. De to funktioner sættes lig hinanden, og Q og P beregnes: SAMLET ILLUSTRATIONSGUIDE: I illustrationsguiden nedenfor er graferne samlet inkl. beskrivelser. Klik på højrepilen for næste step i illustrationen eller klik på billedet for at forstørre: 1. Find efterspørgslens skæring med P-aksen 2. Find efterspørgslens skæring med Q-aksen og forbind med skæringspunktet på P-aksen 3. Find udbudets skæring med P-aksen 4. Forbind udbudets skæring med P-aksen med en eller flere andre punkter 5. Marker ligevægten som findes i grafernes skæringspunkt Illustrationsguide MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Illustration af efterspørgsels- og udbudskuver
- Cookies politik | Mikroøkonomi | MikroKogeBogens
Her finder du vores Cookies politik for www.mikrokogebogen.dk Cookies Politik 1. Dataansvarlig MKB Undervisning IVS CVR. nr.: 39061074 Holger Danskes Vej 23 2000 Frederiksberg Email: mikrokogebogen@gmail.com 2. Vores formål med anvendelse af Cookies MKB Undervisning anvender cookies til at måle og følge adfærd på vores hjemmeside. Det gør vi for at analysere og forbedre vores produkter og services at sikre at vores login system fungerer korrekt at måle på og optimere effekten af vores annoncering 3. Hvad er en cookie? En cookie er en tekstfil, som indeholder en lille mængde data, der lagres i den browser, du benytter, når du besøger vores hjemmeside 4. Hvilke cookies anvender vi på vores hjemmeside? Vi anvender Google Analytics til at indsamle data omkring brug af vores hjemmeside. Vi anvender Sentrylogin som vores loginsystem. Den cookie der lagres i denne forbindelse, er for at genkende, at du er logget ind. Det er nødvendigt for at systemet fungerer. Vi anvender Facebook Pixel, som måler adfærden fra Facebook annonceringer til og på vores hjemmeside. Vores hjemmeside leverandør (WIX), anvender ligeledes cookies. 5. Sletning eller blokering af cookies Du kan til enhver tid både slette, blokere eller begrænse cookies i din browsers indstillinger. Hvordan du gør, kan være lidt forskelligt fra browser til browser, men du kan hurtigt finde vejledning i browserens hjælpemenu eller ved en Google søgning. Du skal være opmærksom på, at hvis du ændrer dine cookies indstillinger og blokere eller begrænser anvendelsen af cookies, kan det betyde at nogle funktioner på vores side ikke fungerer og at du ikke vil kunne logge ind.
- 1.4 Tilskud fra staten (subsidie) | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Denne opskrift lærer dig at beregne effekten af et tilskud fra staten, og finde ligevægtspris og -mængde Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Ekstraopgave 1.4.1 Mikroøkonomi - 1.4 Tilskud fra staten (subsidie) Denne opskrift lærer dig at beregne ligevægtspris og -mængde på et marked, når producenterne får et tilskud fra staten. Det bliver som regel kaldt et subsidie, eller et styktilskud, og bliver tildelt af staten til virksomheder for at gøre et produkt, som man ønsker skal være tilgængeligt for offentligheden, billigere og/eller udbudt i større mængder. Derfor vil dette tilskud være tildelt producenten – det vil sige, at det er sælger, der modtager penge fra staten for at sælge varen. Det kan også tildeles forbrugerne, hvilket også sker i praksis, f.eks. i form af madmærkeordninger for folk med lav indkomst, men det arbejder vi ikke med på vores niveau. I virkeligheden er de fleste af sådanne tilskud ikke tildelt på stykbasis, men i faste beløb afhængig af virksomhedens størrelse, generelle produktionsniveau, underskud, etc. I mikroøkonomi oplever vi dog oftest, at opgaverne omhandler styktilskud, fordi det simplificerer beregningerne. Gennemgang inkl. regneeksempel På et marked er den inverse efterspørgsel: P=100-2Q Udbuddet er givet ved: Q= -10+2P Staten vil gerne have at produktet bliver mere tilgængeligt og giver derfor virksomhederne et tilskud på 10 pr. solgt enhed. Spørgsmål a) Hvad bliver ligevægtspris og –mængde? Spørgsmål b) Hvilken pris modtager producenten efter tilskuddet er betalt af staten? Trin 1: Find den inverse udbuds- og efterspørgselskurve, så P er isoleret, hvis ikke dette er gjort i forvejen Efterspørgslen er givet på invers form i opgaven, så den behøver vi ikke omregne. For udbudskurven, som er givet på normal form, får vi ved ligningsløsning isoleret P: Løsningen kort fortalt Trin 1: Find den inverse udbuds- og efterspørgselskurve, så P er isoleret, hvis ikke dette er gjort i forvejen Trin 2 : Træk tilskuddet fra den inverse udbudskurve Trin 3: Sæt udbud lig efterspørgsel og løs for P & Q.Husk: den pris (P) du finder, er hvad forbrugeren betaler, mens P + tilskuddet er hvad producenten modtager, da tilskuddet betales til producenten. Trin 2: Træk tilskuddet fra den inverse udbudskurve Det fremgår af opgaven at tilskuddet er 10 kr. per solgt enhed , altså er det et styktilskud . I denne opgave er det producenten, der modtager tilskuddet, hvilket også er det, der oftest bruges i praksis. Vi trækker derfor værdien af styktilskuddet (10) fra det inverse udbud for at få den nye inverse udbudsfunktion: Producenten kan nu udbyde varen til en lavere pris, da denne modtager et styktilskud. Grafisk viser det sig ved, at udbudskurven forskydes nedad med præcis størrelsen af tilskuddet. Afstanden mellem udbudskurven før og efter styktilskuddet vil således altid være værdien af styktilskuddet - i dette tilfælde 10. Kurverne er illustreret nedenfor: Læg mærke til at vi ikke tegner udbudskurven, der hvor vi bevæger os ned under Q-aksen (og prisen er mindre end 0), fordi det ikke giver mening at afmærke en negativ pris. Så når konstanten i det inverse udbud er negativ (her -5, da udbuddet var P = - 5 + 0,5Q), må vi for nemheds skyld gerne tegne vores udbud med udgangspunkt i skæringen med P-aksen, men vi bør lige udviske den del af kurven, der ligger under Q-aksen (markeret med stiplet), inden vi afleverer. Trin 3: Sæt udbud lig efterspørgsel og løs for P & Q Husk: den pris (P) du finder, er hvad forbrugeren betaler, mens P + tilskuddet er hvad producenten modtager, da tilskuddet betales til producenten Vi sætter det nye inverse udbud (beregnet i trin 2) lig den inverse efterspørgsel og isolerer Q for at finde ligevægtsmængden: Dette Q indsættes i det inverse udbud (eller –efterspørgsel) for at beregne ligevægtsprisen: Ligevægtsmængden bliver således 42, mens ligevægtsprisen (og dermed det, som forbrugeren betaler) bliver 16. Dermed har vi svaret på spørgsmål a). For at svare på spørgsmål b) lægger vi styktilskuddet til prisen og får Producenten modtager altså 16 kr. fra forbrugeren og 10 kr. i tilskud fra staten. I alt bliver det 26 kr per solgt enhed. Løsningen er vist grafisk nedenfor. Den blå kurve viser udbuddet før styktilskuddet er givet (og dermed den pris producenten modtager). Den lyseblå kurve viser udbuddet efter styktilskuddet er givet (og den pris forbrugeren betaler). Vi anbefaler at du træner fremgangsmåden en masse gange, indtil du kan den i hovedet. Klik på knappen til højre for at få en ny opgave at øve dig på: Ekstraopgave 1.4.1 MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Tilskud fra staten (subsidie)
- Kontakt | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Mangler du en opskrift til en opgavetype i mikroøkonomi så skriv til os. Kontakt os! Har du spørgsmål eller feedback? Send os en besked direkte ved hjælp af formularen til højre, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Giv os ligeledes besked, hvis du oplever problemer med siden. Husk at tjekke dit spamfilter, hvis du ikke har hørt tilbage fra os. Vi ønsker at imødekomme de studerendes behov og modtager derfor al feedback med stor taknemmelighed. Navn Email Emne Besked Tak for din besked! Har du ikke fået svar inden for 24 timer, så kan beskeden være havnet i dit spamfilter. Send Mangler vi en opskrift? Savner du en opskrift til et bestemt emne eller en bestemt opgavetype så anvend nedenstående formular. Vi forsøger løbende at imødekomme ønsker fra vores brugere! Din ønske er nu sendt. Tak for din feedback! Send
- FAQ | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Mikroøkonomi - Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål.
- 1.6 Samlet efterspørgsel og udbud | Mikroøkonomi | MikroKogeBogen
Lær at beregne og illustrere markedets samlede efterspørgsel, ved forskellige efterspørgselsfunktioner (forskellige forbrugere) Forrige opskrift Er du gået i stå? Få en bruger og spørg om hjælp Næste opskrift Mikroøkonomi - 1.6 Samlet markedsefterspørgsel ved forskellige efterspørgselsfunktioner Denne opskrift lærer dig, hvordan du finder den samlede markedsefterspørgsel, når forbrugerne har forskellige efterspørgselsfunktioner. Når vi lægger forskellige efterspørgsler sammen får vi ofte en kurve med ”knæk” på frem for en ret linje. Det gør vi hvis de forskellige forbrugere ikke alle sammen har samme reservationspris – altså hvis de ikke har en ligeså høj maksimal pris, de er villige til at betale for varen (og deres efterspørgsler ikke skærer P-aksen det samme sted). Knækket vil så komme der, hvor en forbrugers maksimale pris er nået – når prisen bliver højere end dette er denne forbruger ”ude” af ligningen og skal ikke tælles med ved højere priser. Når man lægger efterspørgsler sammen, udfører man vandret addition. Grunden til det bliver kaldt dette er, at man lægger mængder (Q) sammen og Q jo bliver afbilledet på x-aksen, som er den vandrette akse. Gennemgang inkl. regneeksempel John og Ole efterspørger begge kanelgifler. Johns inverse efterspørgsel er P = 10 – 2Q Oles inverse efterspørgsel er P = 8 – Q Spørgsmål a): Find den samlede efterspørgsel og illustrer denne Trin 1: Isoler Q i alle inverse efterspørgsler (hvis ikke opgaven præsenterer dem sådan) Q isoleres i Johns inverse efterspørgsel: Q isoleres i Oles inverse efterspørgsel: Trin 2: Læg alle efterspørgslerne sammen De to efterspørgsler lægges sammen (bemærk at parenteserne blot kan hæves, da det er plus parenteser): Da de to efterspørgsler er forskellige, bliver vi nødt til at undersøge, hvor ”knækket” på efterspørgslen sker. Det er nemmest at gøre, mens vi illustrerer. Løsningen kort fortalt Trin 1: Isoler Q i alle inverse efterspørgsler (hvis ikke opgaven præsenterer dem sådan) Trin 2: Læg alle efterspørgslerne sammen Trin 3: Find den samlede inverse efterspørgsel ved at isolere P Trin 4: Undersøg ved hvilken Q-værdi efterspørgslen ”knækker”. Dette knæk kommer, når prisen bliver højere end én af forbrugernes maksimum (konstanten i forbrugerens inverse efterspørgsel). Matematisk findes punktet ved at sætte den samlede inverse efterspørgsel lig den laveste konstant. Grafisk findes dette ved at tegne de enkelt inverse efterspørgsler og lægge dem sammen Klik her for samlet illustrationsguide Trin 3: Find den samlede inverse efterspørgsel ved at isolere P P isoleres i den samlede efterspørgsel: Vi skal dog huske at Johns betalingsvillighed er større end Oles. Johns efterspørgsel starter ved en pris på 10, mens Oles først starter ved 8. Dette kan vi se ud fra konstanterne i deres inverse efterspørgselsfunktioner. Med andre ord så er det kun Johns efterspørgsel, der er relevant, så længe prisen er højere end 8. Det betyder, at den samlede efterspørgselskurve vil få et knæk, som vi kan finde frem til ved at tegne eller ved at regne. Trin 4: Undersøg ved hvilken Q-værdi efterspørgslen ”knækker”. Dette knæk kommer når prisen bliver højere end en af forbrugernes maksimum (konstanten i den inverse efterspørgsel). Matematisk findes punktet ved at sætte den samlede inverse efterspørgsel lig den laveste konstant. Grafisk findes dette ved at tegne de enkelte inverse efterspørgsler og lægge dem sammen. Lad os starte med at regne os frem til knækket: Vi finder knækket, ved at sætte den samlede inverse efterspørgsel lig den laveste konstant i de enkelte inverse efterspørgsler (her er det 8 fra Oles inverse efterspørgsel: P = 8 – Q): Derfor vil knækket ske når Q = 1. Når Q er mindre end 1, er prisen for høj (P > 8) for Ole, og det er kun Johns efterspørgsel, der gælder. Vi skriver derfor, som vores løsning, at den samlede efterspørgsel er: Qtotal = 5 – 0,5P for 0 < Q < 1 og Qtotal = 13 – 1,5P for Q ≥ 1 Løsningen er illustreret nedenfor. Denne illustration er dog nemmere at lave med den efterfølgende metode. Lad os nu prøve at tegne os frem til knækket i stedet for at regne: Først tegnes de enkelte efterspørgsler ved brug af deres inverse funktioner: For at tegne den samlede efterspørgsel lægger vi først de enkelte efterspørgslers skæringspunkt med Q-aksen sammen (8+5=13) for at få den samlede efterspørgsels skæringspunkt. Disse skæringspunkter er også de enkelte efterspørgselsfunktioners konstant, når Q er isoleret. Vi skal nu finde det punkt, hvor vores samlede efterspørgsel slår sit knæk. Det gør vi ved at trække en stiplet linje ud fra den laveste maksimum pris (der hvor Oles efterspørgsel skærer P-aksen) til Johns efterspørgsel. Vi afmærker punktet på Johns efterspørgselskurve. Vi trækker en streg mellem disse to punkter, altså trækker vi stregen fra den samlede efterspørgsels skæringspunkt på Q-aksen og op til punktet, hvor Johns efterspørgsel = 1 og prisen er = 8. Vi kan nu se, at fra P = 10 til P = 8 er det kun John, som efterspørger varen. Dette markerer vi ved at trække vores streg, for den samlede efterspørgsel, op langs Johns efterspørgselskurve for Q-værdier lig med 1 eller mindre. Dermed illustrerer vi, at når P > 8 og Q < 1, udgør Johns efterspørgsel den samlede markedsefterspørgsel, hvorfor vi tegner vores samlede efterspørgsel oven på Johns på det øverste stykke for at fuldende den samlede efterspørgselskurve. Herefter visker vi alt det unødvendige væk for at få en renere illustration (eller tegner den samlede efterspørgsel godt op): SAMLET ILLUSTRATIONSGUIDE: I illustrationsguiden nedenfor er graferne samlet inkl. beskrivelser. Klik på højrepilen for næste step i illustrationen eller klik på billedet for at forstørre: 1. Illustrer de individuelle efterspørgselskurver 2 Find den samlede efterspørgselskurves skæring med Q-aksen ved vandret addition 3 Tegn en streg fra den efterspørgsel med laveste betalingsvillighed ud til den anden efterspørgselskurve og marker punktet. 4 Forbind punktet med den samlede efterspørgselskurves skæring med Q-aksen som vi markerede tidligere. 5 Fuldend den sidste del af den samlede efterspørgselskurve ved at tegne den oven på den kurve med højest betalingsvillighed IllustrationsGuide MikroKogeBogen © - Mikroøkonomi - Samlet markedsefterspørgsel

